Der blev ved udgravningen primært påvist bebyggelsesspor fra yngre germansk jernalder/vikingetid bestående af langhuse og grubehuse. Enkelte steder blev der gjort fund af huse og affaldsgruber fra bronzealderen og endeligt blev der fundet og udgravet en jordfæstegrav fra enkeltgravskulturen (2.800-2.300 f. Kr).

Jordfæstegraven lå mellem yngre spor af huse fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Der var omkring graven ingen spor efter en gravhøj, derfor antages det, at denne grav har været en fladmarksgrav.

Graven bestod af en øst-vest orienteret nedgravning foret med store sten. Den var desværre blevet forstyrret af moderne mar    kdyrkning, således at stenene i den østlige del af graven var delvist forskubbet. I vestenden af graven var der yderligere forstyrrelser der betød, at denne ende af graven stod helt åben. Det formodes, at den har været lukket, og graven dermed har været rektangulær.

På bunden af graven lå der et lag af flint, både skærver og afslag. Den døde har antageligt været placeret på dette lag sammen med flere gravgaver. Der blev ved udgravningen ikke fundet spor efter den døde, men graven indeholdt fine gravgaver i form af to lerkar og en økse af bjergart.

Lerkarrene var begge retvæggede bægrer med ornamentik i form af henholdsvis lodrette vulster og indridsninger der får karret til at ligne kurveflet. Øksen var en stridsøkse af bjergart