I forbindelse med det igangværende forskningsprojekt ”Møg og Marker: Gødskningsstrategier i yngre bronzealder og ældre jernalder” (finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje) blev der lavet en ny højdemodel over Vesterskoven ved Silkeborg. Museum Silkeborg var inden da godt klar over, at der var rester af oldtidsagre i området, men der var ingen, der havde troet, at marksystemet var så omfattende, som det viste sig at være: stort set hele det højtliggende plateau, som Vesterskoven ligger på, er dækket af markskel i form af lave volde eller terrassekanter. Marksystemet er over 300 ha stort og omfatter mere end 80 km markskel! Det er dermed blandt Danmarks største

De foreløbige resultater af forskningsprojektet ”Møg og Marker” indikerer, at markerne (i den nordlige del af marksystemet) blev gødsket i et meget begrænset omfang til forskel fra nogle af markerne i nærliggende mindre marksystemer. Den begrænsede indikation på gødskning kan muligvis forklares ud fra netop den store størrelse på marksystemet, som kan have betydet, at den tilgængelige mængde gødning er blevet spredt over et større område. Marksystemet kan således have været dyrket mere ekstensivt end andre steder.

Til forskel fra den meget lukkede skov, der i visse områder møder de besøgende i Vesterskoven i dag, var landskabet i yngre bronzealder/ældre jernalder åbent og domineret af små markstykker med korn, brakmarker og græssende dyr. Bebyggelsesspor, der formentligt stammer fra de tilknyttede gårde, er fundet dels i den sydlige del af plateauet, dels lige øst for plateauet.

Fundet af det store marksystem i Vesterskoven er af stor betydning både for den kulturhistoriske forståelse af, hvordan området blev udnyttet for 2500 år siden, og for det fremtidige arbejde i skoven. Der er i øjeblikket ved at blive etableret en mountainbikerute i Vesterskoven, og i den sammenhæng er det helt afgørende, at marksystemet nu er erkendt, således at ruten kan udlægges, så den gør mindst mulig skade på fortidsminderne.  Samtidigt er håbet, at store dele af skoven på sigt kan udlægges til uplejet skov, så kørsel med store skovningsmaskiner gennem marksystemet minimeres. Fundet er dermed også et godt eksempel på, hvordan LIDAR med stor fordel kan indgå i planlægningsarbejdet i skove og på heder.

Link: Top 10 på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Kontaktoplysninger:
Nina Helt Nielsen, Forskningchef, ph.d.
Museum Silkeborg
Email: nhn@museumsilkeborg.dk
Mobil: 21540145

LIDAR-kort over den nordlige del af Vesterskoven, hvor markskellene – i form af små volde eller terrassekanter – tydeligt ses (Kort: Esben Schlosser Mauritsen).