Ca. 200 meter nord for det nuværende Løve har vikingerne i sin tid boet på et plateau mellem mindre lavninger.

Selvom kloakeringen foregår i en grøft på kun 4 meters bredde, har museets arkæologer undersøgt flere hegnsforløb, fire arbejdshytter kaldet grubehuse og endda den sydlige væg fra et langhus, hvor der i det ene stolpehul blev fundet en fin lille vikingetidsøkse.

Kort over fundstedet med vores iagttagelser

Øksen har en udsvajet æg og er lavet af et tyndt blad hele vejen op til skafthullet. Udformningen fortæller os, at dette ikke er en økse, der har været brugt til at hugge i træ med, men derimod en lille kampøkse.

At øksen har endt sine dage i et stolpehul, kan forklares med overtro. Man lavede den gang i stolpehullet et lille offer til huset i håb om et godt liv i huset uden ulykker. En af funktionerne man mente økser kunne have i følge overtroen er at de har har ageret værn imod lynnedslag på linje med stenøkser og søpindsvin.

En forsigtig afvaskning umiddelbart efter ankomsten til museet hvor man tydeligt kan se hvor spinkel øksens blad er i forhold til det ret lille skafthul

Der blev også undersøgt fire arbejdshytter, såkaldte grubehuse, der er delvist nedgravede arbejdshuse. Det ene vær særdeles velbevaret, og i bunden kunne man følge en række af vævevægte. Disse er formet i tørret men ubrændt ler og ses her på en række nedenfor tommestokken. Grubehusene har ofte været brugt til tekstilfremstilling, hvilket vævevægtene vidner om også har været tilfældet her.

Vævevægte i det omtalte grubehus