Udgravningen af bebyggelsen på Korsbakke er nu afsluttet i felt, tilbage er nu bearbejdningen af den indsamlede data.

Bopladsen har været opdelt af en tværgående lavning, hvori der blev registreret to kilder. Vandet der har løbet i lavningen har man derfor kunne bruge til de daglige gøremål. Bebyggelsen syd for lavningen har bestået af to gårde, der begge har været beboet i to generationer. I hvert fald er hovedbygningen, hvor folk har boet været opført to gange på hver gård.

Bebyggelsen nord for lavningen fortæller en historie om en mulig slægtsgård, der har været beboet i mindst fire generationer.  Her har været opført seks bygninger, der alle kan have været beboelseshuse, men nogle af dem kan også have været større økonomibygninger. Gården er ikke afgrænset mod øst, men i skrivende stund undersøges området her i forbindelse med et mindre anlægsarbejde, og der er registreret stolpehuller, som passer med det nordligste hegn. Hegnet har sandsynligvis været genbrugt i flere af gårdens generationer. Det er bygget som et solidt såkaldt sadeltagshegn, hvor der har været et mindre bygning/halvtag bygget på hegnet både mod nord og vest og i et af de sydlige hegnsforløb. På et tidspunkt ser det ud til at gården er blevet delt op i to, i forbindelse med opførelsen af det grønne sadeltagshegn, der går op gennem gården. Denne måde at genopføre gården på stort set samme sted gang på gang, vidner om en familie, der har stået fast og kunne holde sin position i samfundet.

Ud over denne slægtsgård, har der også været to mindre gårde vest herfor. Nabogårdene kan have været samtidige, men det kan også være en gård der er blevet flyttet med i forbindelse med genopførelsen.

Hen over hele denne jernalderbebyggelse er der enkelte spor efter en middelalderlig landbebyggelse. Der er en større bygning, en mindre økonomibygning og to parallelle hegnsforløb, der løber helt skævt på jernalderbebyggelen.

7 Februar 2019

I sol og regn, i sne og slud

Smukke fund i et stolpehul og en bebyggelse fra romersk jernalder.

Det er nu to uger siden vi begyndte på udgravningen på Øster Bordingvej, skråt bagved Brugsen. Her er vi i gang med at grave en fin bebyggelse med gårdsenheder fra yngre romersk jernalder, omkring år 300 e.Kr. Gårdene ligger på hver sin side af en gennemløbende lavning, hvor man har kunnet hente vand til brug i dagligdagens gøremål.

Det er ikke alle gårdene der har været samtidige. Det er tydeligt i det nordligste felt vi har åbnet op. Her er det tydeligt at to hegnsforløb krydser hinanden. Dette kunne i teorien godt lade sig gøre, hvis ikke det ene hegn var et såkaldt sadeltagshegn, hvor der har været et overdækket område på den ene side af hegnet og de to hegn krydser hinanden her. I det sydligste felt ligger to af husene også så tæt, at de umuligt kan have været stået på samme tid. Ud fra dette kan vi allerede nu fortælle at området har været beboet i mindst to generationer.

De nordligste gårde er bedst bevaret. Det er også i et tagbærende stolpehul fra huset i det midterste felt, at det fine lerkar er fundet. På baggrund af den specielle dekoration kan vi datere karret til sen Romersk jernalder (periode C2 til de nørdede), og det er denne datering vi regner med gælder for huset og groft set for bebyggelsen.