Nyheder fra arkæologien
Bronzealderhuse mellem Funders gravhøje.
Mellem Funder og Funder Kirkeby graver arkæologerne lige nu en af de sidste stumper mellem motorvej og tilkørsel.
Kaj F. Rasmussen
Sydøst for Funder Kirkeby finder museets arkæologer lige nu bebyggelsesspor fra den tidlige del af bronzealderen, som i fagkredse betegnes som Ældre bronzealder 1700-1100 f.Kr. Mere præcist stammer de fleste spor fra periode 2. Det svarer i kalenderår til 1500-1300 f.Kr.
Udgravningen omfatter flere omkring 7 meter brede langhuse med trævægge og rigtig mange kogestensgruber.
De fleste af kogestensgruberne har sandsynligvis indgået i dagligdagen i forbindelse med madlavning, hvor de varme sten har kunnet bruges til stegning, kogning og opvarmning, men det kunne også se ud som om nogen af dem har været anvendt som en slags signalbål, som har været synlige fra højgruppen på den anden side af Abildskovdal. Kun en enkelt høj ligger i dag bevaret lige modsat bebyggelsen som graves nu. Højene har sandsynligvis været beboernes gravplads igennem flere generationer.
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: