SILKEBORG PAPIRFABRIK 1844-2000

Af Keld Dalsgaard Larsen

Silkeborg og Silkeborg Papirfabrik er vokset op sammen. Silkeborg Papirfabrik blev anlagt i 1844 øst for Gudenåen, mens Silkeborg Handelsplads blev anlagt i 1846 vest for Gudenåen. Papirfabrikkens betydning for byen kan bedst illustreres ved, at silkeborgenserne har udråbt papirfabrikant Michael Drewsen til byens grundlægger med markant statue på Torvet. By og fabrik levede side om side i 156 år frem til 2000, hvor Silkeborg Papirfabrik lukkede. En epoke var hermed slut.
Silkeborg Papirfabriks historie er sammensat og begivenhedsrig. Traditionelt har der været mest fokus på fabrikkens første godt 25 år - den drewsenske tid. Nærværende oversigt følger historien gennem alle årene, og er inddelt efter de skiftende ejere eller fabrikschefer.

BRØDRENE DREWSEN 1844-1865

Firmaet Brødrene Drewsen påbegyndte i 1844 opførelsen af et enormt industrielt kompleks i Midtjylland: Silkeborg Papirfabrik. Brødrene Christian og Michael Drewsen ønskede at flytte Danmarks papircentrum fra Strandmøllen ved Mølleåen nord for København til Silkeborg ved Gudenåen. Michael Drewsen var den af brødrene, som kom til at stå for den daglige drift i Silkeborg. Det var et held for Silkeborg. Michael Drewsen var en handlekraftig og ambitiøs mand. Kun det bedste var godt nok. Maskineriet fik man fra verdens bedste leverandør på området: Donkin fra England. Drewsen hentede desuden ekspertise til Silkeborg fra hele Europa. Papirmesteren kom fra Frankrig. Silkeborg Papirfabrik udvidede allerede i 1847-48 ved at overflytte den gamle papirmaskine fra Strandmøllen til Silkeborg. Man talte i datiden om opførelsen af en ny fabrik. I samme forbindelse igangsatte Silkeborg Papirfabrik Danmarks to første vandturbiner. Silkeborg Papirfabrik var på mange måder teknologiførende i landets tidlige industrialisering.

Silkeborg Papirfabrik blev etableret i lidt af en udørken. Michael Drewsen havde derfor til opgave ikke blot at opføre en papirfabrik, men at oprette et helt fabrikssamfund. Papirarbejdernes boligkvarterer blev Smedebakken og de gamle længer ved Hovedgården. Michael Drewsen produktudviklede til stadighed, og han kunne i 1851 tage verdenspatent på en kalander til glitning af papiret i ruller. Også udviklingen af en konvolutmaskine vakte international opmærksomhed. Michael Drewsen modtog flere anerkendelser for sit virke. Allerede i 1845 modtog han kongens fortjenstmedalje i guld. Senere blev det til flere medaljer fra de store internationale udstillinger. Silkeborg Papirfabrik havde et godt ry. Kompagniskabet mellem brødrene Drewsen var til tider anspændt, og i forbindelse med en brand på Silkeborg Papirfabrik i 1864 opdeltes det gamle selskab i to. Michael Drewsen fortsatte på Silkeborg Papirfabrikken sammen med sønnen Christian i selskabet Drewsen og Søn.

DREWSEN OG SØN 1865-1870

Det nye firma Drewsen og Søn skulle først have genopført fabrikken efter branden. Den ene af fabrikkens papirmaskiner var så beskadiget, at den måtte skiftes ud. Den anden maskine kunne derimod godt producere i hele perioden. Den nye maskine kom igen fra Donkin i England. Michael Drewsens nye kompagnon, sønnen Christian havde slet ikke faderens interesse for og evne til papirfremstilling. Faderen stod reelt alene med opgaven. Michael Drewsen var nu blevet 60 år, men han var fortsat levende interesseret i papirfremstilling og i at vise, at han kunne klare sig uden storebroder Christian.
Michael Drewsens største bedrift i denne periode var udvikling af et nyt råstof af halm til erstatning af det traditionelle råstof af de sparsomme klude. Da Michael Drewsen ikke følte, at han kunne købe godt råstof hos andre leverandører, så valgte han traditionen tro selv at gå i gang. Det blev til den såkaldte Halmfabrik i 1867-68, som ret hurtigt blev en stor virksomhed i tilknytning til Silkeborg Papirfabrik.
Michael Drewsen blev fejret i 1870 i anledning af 25 året for Silkeborg Papirfabriks start, som traditionelt sættes til den 1. januar 1845. Papirarbejdernes gave var et stort portrætmaleri, hvor man så papirfabrikanten i al sin vælde og med de mange papirtekniske apparater diskret placeret i baggrunden. Papirarbejderne havde betinget sig, at maleriet efter modtagerens død skulle overgå til Silkeborg by. Og sådan blev det, og maleriet kan den dag i dag ses på Silkeborg Museum. Michael Drewsen valgte samme år at sælge sit livsværk til apoteker N.C. Strøyberg. Drewsen-epoken var slut for denne gang.

N.C. STRØYBERG 1870-1889

N.C. Strøyberg var den nye tids mand. Af uddannelse var han apoteker og dermed i besiddelse af en ganske relevant uddannelse inden for papirindustrien på daværende tidspunkt. Der var i denne periode fokus på papirfremstillingens kemiske aspekter, og i den forbindelse var netop apotekeruddannelsen velegnet. Apotekerfaget danner så at sige overgangen fra de selvlærte papirmagere til den senere papirindustrielle akademiske uddannelse fra polyteknisk læreanstalt, som vandt frem i slutningen af 1800-tallet.
N.C. Strøyberg overtog Silkeborg Papirfabrik på et højdepunkt med godt 200 ansatte. Optimismen var intakt, og den nye ejer ønskede at udbygge fabrikssamfundet. Det skete ved opførelsen af Ny Længe på Chr. 8. Vej med beboelsesejendom til papirarbejdere. N.C. Strøyberg købte også Silkeborg Hovedgård.
De gode tider varede imidlertid ikke ved. Fra 1875-76 vendte udviklingen, og papirindustrien kom ind i en dyb krise. Dels på grund af den almindelige krise i samfundet, dels på grund af øget konkurrence fra helt nye papirfabrikker, f.eks. Magle Mølle ved Næstved og Dalum ved Odense. Silkeborg Papirfabrik holdt nogenlunde skansen i 1870'erne, men i løbet af 1880'erne gik det til stadighed ned ad bakke. I 1880 var der 210 ansatte, i 1889 var tallet 133. Det var ikke kun i Silkeborg, det gik dårligt. Hele den danske papirindustri var i krise. Det resulterede i, at Silkeborg Papirfabrik og Magle Mølle Papirfabrik i 1884-85 indgik et samarbejde med fælles ledelse. I forlængelse af dette samarbejde flyttede N.C. Strøyberg fra Silkeborg. Papirindustriens krise resulterede i 1889 i dannelse af aktieselskabet De forenede Papirfabrikker, som stort set overtog samtlige danske papirfabrikker, herunder Silkeborg Papirfabrik.

DE FORENDE PAPIRFABRIKKER 1889-1990

De forenede Papirfabrikker (DfP) startede deres virke ved blandt andet at lukke Silkeborg Papirfabrik. Stor fortvivlelse og forbitrelse i Silkeborg. Fabrikken var kun 45 år, og alligevel mente DfP's ledelse, at den var nedslidt og forældet. DfP havde planer om en cellulosefabrik i den gamle fabrik, men det blev ved planerne.
DfP genåbnede i 1894 Silkeborg Papirfabrik som koncernens finpapirfabrik. Dette sikrede fabrikken særdeles gode fremtidsmuligheder og var en medvirkende årsag til, at Silkeborg Papirfabrik trods alt nåede at fungere i 156 år. Produktionen af de fine papirkvaliteter fik nemlig nogle ganske anderledes konkurrencevilkår end de store mængdevarer, f.eks. avispapir. DfP er historisk set krumtappen i dansk papirindustri. Koncernen havde nærmest monopol i Danmark i perioden 1889-1990. I denne periode er dansk papirhistorie næsten identisk med koncernen De forenede Papirfabrikker.
DfP satsede stort med Silkeborg Papirfabrik i 1894. Det bedste skulle købes ind til den nye produktion. De gamle maskiner var skrottet eller overflyttet til andre fabrikker. De nye papirmaskiner og hollænderiet (råstofbearbejdningen) kom fra det tyske firma Füllner.

JØRGEN DREYER 1894-1904

Cand.polyt. Jørgen Dreyer blev Silkeborg Papirfabriks første driftsbestyrer. DfP var ganske vist en samlet koncern, men i praksis var de lokale fabriksledere - frem til 1960'erne tituleret driftsbestyrere - at regne som lokale konger på virksomheden. Vi ved ganske lidt om Jørgen Dreyers virke i Silkeborg i perioden 1894-1904. Men i denne periode overtog Silkeborg Papirfabrik produktionen af håndgjort papir fra Strandmøllen. Det skete i 1899, hvor papirmagere og udstyr blev flyttet til Silkeborg, og produktionen kunne påbegyndes i Den gamle Bøtte (i den tidligere Halmfabrik) ud mod Langebro. Jørgen Dreyer havde interesse i det håndgjorte papir, og han har givetvis været medvirkende til, at netop denne produktion fik et vældigt opsving senere hen - under den næste driftsbestyrer, Henrik Godske-Nielsen.

HENRIK GODSKE-NIELSEN 1904-1936

Henrik Godske-Nielsen var driftsbestyrer i Silkeborg i perioden 1904-1936. Med Godske-Nielsen kom der igen en Drewsen i spidsen for fabrikken. Henrik Godske-Nielsens mor var datter af den gamle Christian Drewsen.
Silkeborg Papirfabriks udbygning skete i Godske-Nielsens regeringstid med de store udvidelser i 1910 med Seddelfabrikken, hvor den håndgjorte papirproduktion til de danske pengesedler foregik, i 1925 med anskaffelse af papirmaskine nr. 2 og i 1935-36 med anskaffelse af papirmaskine nr. 3. Papirmaskine nr. 2 (PM2) blev købt hos firmaet Banning og Seybold, Düren, Rheinland, og den viste sig at være yderst velegnet til at fremstille finpapir.
Silkeborg Papirfabrik fungerede i 1930'erne på et sælgers marked med meget lange leveringstider til følge. DfP besluttede derfor at investere i endnu en papirmaskine, PM3. Denne papirmaskine blev købt hos det belgiske firma Thiry, Huy, mens hollænderne kom fra det gamle velkendte firma Füllner. PM3 betød endnu en gang en fordobling af fabrikkens produktion. Hermed nåede Silkeborg Papirfabrik sit maksimum med hensyn til det basale produktionsapparat og bygningsmasse. Silkeborg Papirfabrik beskæftigede i 1930'erne ca. 400-450 mennesker.

FREDERIK OLSEN 1936-1970

Frederik Olsen var driftsbestyrer i perioden 1936-70. I hans tid blev Silkeborgs ry som finpapirfabrik cementeret. Frederik Olsen kom allerede til Silkeborg Papirfabrik i 1925 i forbindelse med etableringen af PM2.
Under Frederik Olsen kørte Silkeborg Papirfabrik godt. Men der skete kun få nyinvesteringer. DfPs investeringer gik ganske enkelt uden om fabrikken helt frem til slutningen af 1950'erne. Først i 1957 blev der igen investeret i Silkeborg i form af en efterlimerafdeling til seddelpapiret. Nogenlunde samtidigt fik fabrikken omklædnings-og baderum samt kantine, udvidelse af værkstedet, udvidelse af sortersal og papirlager, nyt laboratorium og nye kontorer. Det var selvfølgelig relativt store investeringer, men det var ikke grundlæggende nyskabelser med langtidsperspektiver.
Papirindustrien gennemlevede i 1950'erne og 1960'erne store teknologiske forandringer. Det tog en del år, før det for alvor slog igennem i Silkeborg. PM3 var den første af fabrikkens papirmaskiner, der fik foretaget en gennemgribende modernisering. I 1964 fik PM3 indbygget en limpresse og et nyt eftertørreparti. I 1969 fik PM3 nyt hollænderi, idet man afskaffede de gamle hollændere og erstattede det med nye råstofsbearbejdningmaskiner - pulpere og refinere.
Frederik Olsen trak sig tilbage i 1979. Hans titel var blevet moderniseret fra driftsbestyrer til fabrikschef. Silkeborg Papirfabrik havde under Frederik Olsen været en stabil og god fabrik, som tjente penge. Derfor kom en lukning af fabrikken ikke på tale i hans regeringstid. Men det var et åbent spørgsmål, om efterfølgerne kunne løfte denne arv. Det skulle komme an på en prøve.

HANS MAGLEGAARD ANDERSEN 1970-1978

Silkeborg Papirfabrik var i 1970 at regne for en lille specialfabrik. Kræfter i DfP var af den mening, at fabrikken burde lukkes og den "smule papir" lige så godt kunne produceres, f.eks. på Dalum Papirfabrik. Maglegaard Andersen har fortalt følgende om situationen: "Jeg blev fabrikschef på Silkeborg Papirfabrik i 1970. Man kan nok godt sige, at jeg skulle vise, at fabrikken havde en fremtid for sig. Jeg var glad for at komme til Silkeborg, for det er altid en fornøjelse at komme til et sted, hvor man kan se, at man kan udrette noget. Hovedkontoret havde været af den opfattelse, at man gerne ville skrotte de to små maskiner på Silkeborg og erstatte dem med en ny af nogenlunde samme type som PM3. Men det var efter min opfattelse at sætte sig mellem to stole. Silkeborg burde satse på det, som fabrikken kunne nemlig at producere højkvalitetspapir, specialiteter, sikkerhedspapir og pengeseddelpapir blandt andet med vandmærke. Hvis Silkeborg fik en ny papirmaskine som f.eks. PM3, så ville den alligevel være lille i forhold til f.eks. den nye PM7 på Dalum. I grove tal ville PM7 producere 35.000 tons om året, mens den nye i Silkeborg ville kunne producere 7.000 tons på årsbasis. Og kvaliteten ville ikke være så forskellig. Silkeborg Papirfabrik skulle derfor til stadighed forbedre kvaliteten, lægge noget mere værdi i papiret, så kunderne ville betale noget ekstra for den ekstra kvalitet. Jeg ville derfor hellere have midler til at forbedre de eksisterende maskiner. Vi havde et godt team i Silkeborg, og især om lørdag formiddag var vi mange, der mødtes på fabrikken for at drøfte papir og fabrikkens fremtid. Det var yderst udbytterigt. Vi fik blandt andet lavet System Silkeborg. Formålet var at lave vandmærkepapir på en anden og væsentlig hurtigere måde end vore konkurrenter. Det lykkedes med dandy-ruller på PM2 .."
PM2 var på mange måder krumtappen i den nye udvikling. Maskinen gennemgik i 1970'erne en kraftig modernisering og ombygning, så den også kunne lave værdipapir med reliefvandmærke og med tråd i. Silkeborg Papirfabrik blev kendt for sit System Silkeborg. Det var også i Maglegaard Andersens tid, at fabrikkens lille specialafdeling for vandmærkepapir blev grundlagt og voksede sig levedygtig.
Af andre produkter i denne periode var udvikling af kopipapir, som skete i samarbejde med Rank Xerox.
Hans Maglegaard Andersen fratrådte i Silkeborg i 1978 for at blive direktør i DfP.

FINN HENRIK HANSEN 1978-1984

DfP løb ind i alvorlige problemer i 1970'erne. Frem til den første oliekrise i 1973/74 havde der været tradition for god og stabil beskæftigelse i papirindustrien også i Silkeborg. Var man først ansatte på Silkeborg Papirfabrik, så var man "hyt for livet". Men de tider forsvandt i løbet af 1970'erne.
De Danske Sukkerfabrikker overtog DfP i 1979 og skabte hermed fornyet arbejdsro. Silkeborg Papirfabrik havde i årene 1979-80 sine helt egne problemer at slås med, og det var lige ved at koste fabrikken livet. Den nye fabrikschef Finn Henrik Hansen fik nok at gøre med at klare skærene. Det blev nødvendigt med drastiske nedskæringer. Men fabrikken klarede frisag, selv om stemningen var trykket. Og en væsentlig del af redningen blev lanceringen af den kulørte TIVOLI serie. PM3 blev trimmet til denne produktion, og hermed var Silkeborg Papirfabrik igen på banen med tro på fremtiden.

KJELD ANDERSEN 1985-1996

Kjeld Andersen var den sidste fabrikschef på Silkeborg Papirfabrik under De forende Papirfabrikkers ejerskab (1985-1990), og han fungerede herefter som fabrikschef under to udenlandske ejere (Stora Papyrus og Drewsen Spezialpapirere) frem til 1996. I jubilæumsåret 1994 blev fabrikkens produktionsprofil skildret således:
"Produktionen på Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S er i dag opdelt i to produktionsområder: Sikkerhedspapir og grafisk papir. Sikkerhedspapir anvendes f.eks. til pengesedler, aktier, obligationer, pas, kørekort, checks, dokumenter, billetter og lignende. Sikkerhedspapir er et højteknologisk produkt, som kan være forsynet med røbestoffer, sikkerhedstråd og ikke mindst ægte reliefvandmærke". Inden for det grafiske papir var mærkevarerne: Individual, Champion, Micha, Monarch, Silko og Ink Jet Special. Silkeborg Papirfabriks særlige afdeling for vandmærker fik et meget højt internationalt renomme.
Danisco (Sukkerfabrikkerne) solgte DfP til den svenske koncern Stora Papyrus. Svenskerne var dog ikke videre interesseret i Silkeborg Papirfabrik men overflyttede den kulørte produktion til Sverige og solgte så i øvrigt fabrikken til den tyske papirkoncern Drewsen Spezialpapirere GmbH&CO.KG i Lachendorf. Dermed var den historiske cirkel så at sige sluttet. Drewsen-familiens gamle fabrik i Tyskland sad nu som ejere af Drewsens gamle fabrik i Silkeborg. Handlen havde dog intet med familiefølelser at gøre - det var at regne for ren og skær forretning.

MOD LUKNING

Tyskernes drift af Silkeborg Papirfabrik skete ikke uden gnidninger, som nok især skyldtes to forskellige virksomhedskulturer. Men der blev selv i de sidste år foretaget flere investeringer, blandt andet et nyt tilberedningssystem og en række initiativer med hensyn til uddannelse af medarbejderne. Men lige meget hjalp det. Lukningen blev en kendsgerning med udgangen af maj 2000. Den tyske modervirksomhed tog en del af produktionen til Tyskland, mens fabrikkens lille specialafdeling Drewsen Watermarking Systems blev solgt til den hollandske papirfabrik Meessen & Palm i Maastricht.
På fabrikschefposten var der i de sidste år en del udskiftninger. Den tyske chef, Peter Holm, trådte flere gange til som fabrikschef, og ellers fungerede Hornemann, Erik Jessen og Lars Holm som fabrikschefer. Lars Holm var fabrikkens sidste fabrikschef, som var med til at lukke og afvikle den 156 år gamle fabrik midt i Silkeborg. Silkeborg Papirfabrik havde ca. 130 ansatte de sidste år.

Reference: Keld Dalsgaard Larsen: Silkeborg Papirfabrik 1844-2000. En epoke er slut (Silkeborg Museums Årsskrift 2000). www.papirmuseet.dk