Skovrejsning og Læhegn

Der gælder særlige regler for finansiering af udgravning af fund og anlæg, som fremkommer i forbindelse med normal eller uændret landbrugs- og skovdrift. Stødes der eksempelvis på en stensat grav i forbindelse med gentilplantning, og det af skovdriftmæssige hensyn er nødvendigt at fjerne stenene, er det Kulturstyrelsen, der betaler en arkæologisk undersøgelse af fundet.

Skovejer har ingen udgifter til en sådan undersøgelse men må selvfølgelig tolerere det arkæologiske arbejde. Tøv ikke med at ringe til museet, hvis du finder, eller støder på anlæg ved normal skovdrift. Se kontaktoplysninger længere nede på denne side. Der er mulighed for at få afgrødeerstatning.

Der gælder de sædvanlige regler såfremt, der er tale om byggeri af f.eks. ladebygninger, maskinhuse m.m. Se afsnittet om byggeri og anlæg.

Skal du rejse skov og derfor agter at dybdepløje, er der faste procedurer, når det sker med statstilskud via Statsskovdistrikterne. Skov- og Naturstyrelsen betaler her for de nødvendige arkæologiske forundersøgelser. Findes der i den forbindelse jordfaste anlæg af videnskabelig interesse, anbefales disse friholdt for dybdepløjning og måske også tilplantning, alt efter anlæggenes art.

Ved helt privat skovrejsning med dybdepløjning anbefales det at kontakte det lokale museum med henblik på at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Selvom om udgravningen af de fremkomme fund, skal betales af lodsejer, kan denne maksimalt komme til at betale, hvad der svarer til 5% af de samlede omkostninger til plantningen. Kulturstyrelsen har udarbejdet en vejledning i forbindelse med skovbrug og skovrejsning.

Læhegnsplantning med dybdepløjning

Dybdepløjning i forbindelse med læhegnsplantning er stærkt skadeligt for de jordfaste anlæg. Selv om der ofte er tale om smalle bælter, der dybdepløjes, kan der ske uoprettelige skader på for eksempel grave og gravpladser, men der kan også opstå voldsomme huller i tætte forhistoriske bebyggelser. Da det samlede areal for læhegnsplantninger ofte er under 5000 m2 vil det normalt være det lokale museum som selv betaler en forundersøgelse. Ellers gælder de samme regler som for byggeri og anlægsarbejde.

Som noget helt specielt har Kulturstyrelsen og Fødevareerhverv indgået en aftale omkring en tilskudssats til Læhegnsbeplantninger. Lodsejer eller den hyrede skoventreprenør kan forespørge det lokale museum omkring de arkæologiske forhold.

En udtalelse fra museet medsendes lodsejers ansøgning om tilskud til læhegnsplantning til Fødevareerhverv. Afhængig af om lodsejer har tænkt sig at følge evt. betingelser i tilskudsgivningen hæves tilskudssatsen fra 40% til 60%. Betingelsen vil som regel blive stillet på baggrund af risiko for skader/ ødelæggelse af vigtige arkæologiske levn som følge af dybdepløjning. Betingelsen er ofte at der på dele af eller hele læplantningsstrækninger kun udføres en forudgående pløjning svarende til normal landbrugspløjning.

Læhegn uden tilknytning til landbrug

Læhegn der etableres som f.eks. afskærmning omkring bygninger betragtes som et almindeligt anlægsarbejde. Er arealet for det samlede læhegnsareal under 5000 m2 foretages forundersøgelsen uden beregning. Er arealet derimod over 5000 m2 betales en forundersøgelse af den anlægsansvarlige. Resulterer forundersøgelsen i en egentlig arkæologisk udgravning skal denne betales af bygherre, eller denne må opgive eller flytte læhegnsplantningen til et andet areal uden arkæologiske spor.

Der vil dog som regel også være mulighed for at foretage en almindelig landbrugspløjning og derefter plante læhegnet, dvs. at der helt fravælges dybdepløjning, og det er normalt det museet anbefaler.

I enkelte tilfælde vil det heller ikke være muligt at foretage en tilplantning efter en almindelig landbrugspløjning. Det kan være i tilfælde, hvor der f.eks. er fundet højtliggende grave eller andre arkæologiske levn, som ikke tåler trærødders vækst. Yderligere beskrivelse af læhegnsplantning findes på kulturstyrelsens hjemmeside.

Kontakt til museet

Har du spørgsmål i øvrigt eller konkrete forespørgsler i forbindelse med påtænkte jord- eller byggeprojekter er du meget velkommen til at ringe til museet som kan stille dig om til en af en af arkæologerne 8682 1499 mellem 8 og 16 på hverdage, eller fra 8-13 på fredage, eller sende en mail til: info@museumsilkeborg.dk. Husk at angive forespørgslens art i emnefeltet. Det forbedrer muligheden for at mailen kommer frem til rette vedkommende!

Ved hastesager udenfor normal arbejdstid kan museumsinspektør Peter Mohr Christensen kontaktes på tlf.: 212 968 95

Jordfaste anlæg, hvad er det?

Når vi som arkæologer taler om jordfaste anlæg og fund, kan det som udenforstående være svært at gennemskue hvad det helt præcist er hvad vi mener. Jordfast er alt der ligger i uforstyrret jord. Det vil sige alt der har ligget uforstyrret siden anlæggelsestidspunktet, og stammer fra en periode indenfor vores interessesfære, som normalt går fra oldtid til renæssance, og ind imellem også noget senere. Mange skjulte jordfaste anlæg har fået fjernet deres oprindelige overflade, og består i dag blot af nedgravningsspor i råjorden under pløjelaget.

Nedenstående eksempler kan forhåbentligt vejlede bygherrer i om der bør tages kontakt til museet. De nedenstående eksempler dækker på ingen vis alle anlægs og fundtyper, og skal opfattes som en guide til hvad museet KAN være interesseret i.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte museet!

Der er i hverdagene ALTID mindst én arkæolog til stede der kan rykke ud med det samme.

Nedenfor billeder af gruber. Det vil sige nedgravninger efter ler, sand, eller med det formål at tilberede mad. Den jord der fyldes i hullet afviger ofte fra de naturlige jordforhold, f.eks. fordi der blandes vækstlag med ned, eller der deponeres affald, og det er derfor vi kan se sporene neden under pløjelaget.

Stolpespor er en ret almindelig, anlægstype, og de KAN være svære at se. Ind imellem ligger de dog pænt på rækker som på eksemplet til højre, eller har tydelige stolpespor som i det midterste foto. stolpesporet er resultat af at man har trukket stolpen op, som en del af sløjfningen af huset, da tømmeret har kunnet indgå i næste huskonstruktion, hvis tilstanden er i orden. Til venstre en situation hvor de tagbærende er markeret med landmålerstokke, men der er også meget fine vægforløb bevaret.

Nedenfor tre forskellige urner, dvs. brandgrave, som er små nedgravninger med keramik, og ofte med hvidbrændte knogledele. almindelige begravelser kan være svære at se, med mindre de er markeret med sten, som des kan ses længere nede.

Herunder tre anlæg, der primært består af sten. dels en grav til venstre, i midten en gravhøj med to gravlejer til stammekister, samt en ring af højfodssten og et stentæppe foran dette. Til højre en trædestensrække fra Bølling sø. Koncentrationer af sten, eller sten på række kan således også være af arkæologisk interesse, men det kan være svært at afgøre uden erfaring.

Fund / genstande er meget varierede, men langt det meste vi tager med hjem er flint eller lertøj (i daglig tale keramik). til venstre to eksempler på lerkar og skår, til højre eksempler på flintgenstande.

Til højre et snit gennem en agerren med sten i bunden, som er middelalderens drængrøfter mellem smalle markstriber, som den så ud i kanten af en kabelgrav.