Theodoras Silkeborg 

Af Emma Falbe-Hansen

Da Theodora Lang kommer til Silkeborg, er der hverken meget skole eller meget by. I løbet af de næste 50 år opbygger Theodora et kæmpe skoleimperium sideløbende med, at Silkeborg vokser sig større og større. Du kan i det følgende læse om Theodoras rejse gennem bygninger og steder i Silkeborg by.

Ønsker du at opleve Theodoras Silkeborg i virkeligheden? Book en byvandring her.

Silkeborg Station: Theodora kommer til Silkeborg 

Silkeborg Station, 2010. Foto: Jacob Laursen 

Den 21. november 1882 rullede der et tog ind på Silkeborg Station. Ud af toget steg en spinkel kvinde ved navn Theodora Lang, som havde taget den lange vej fra Sjælland til den lille by Silkeborg. Til at tage imod hende stod Anna Arntzen og Anna Høltzermann. De var lærerinder og midlertidige bestyrerinder på en lille skole her i Silkeborg. Theodora, der netop havde færdiggjort sin lærerindeksamen fra Zahles Seminarium i København, havde søgt stillingen som bestyrerinde. Hun var dog ikke førstevalg til stillingen. Den 27-årige kvinde var for lille og spinkel, og man ønskede ikke ”et barn” til at styre skolen. Dog var der ikke andre ansøgere til stillingen, så Theodora blev altså bestyrerinde på skolen, der havde sin spæde start i nogle lejligheder.

Hjørnet af Tværgade og Nygade: En skole tager form 

Pigeskolen i krydset mellem Tværgade og Nygade. Foto: Silkeborg Arkiv.

Det var på hjørnet af Tværgade og Nygade, at de første år af Theodoras liv i Silkeborg foldede sig ud. Hun boede i en lejlighed her sammen med Anna Høltzermann og ved siden af lå to skolestuer, som udgjorde skolen på daværende tidspunkt. Lønnen kom fra de skolepenge, som eleverne betalte for at gå på skolen. Theodora startede med en betaling på 128 kr. om måneden i 10 måneder – ud af de 128 kr. skulle hun lønne sig selv, betale husleje, brændsel og evt. lønne en hjælpelærer. Skolen var en pigeskole, altså en skole udelukkende for piger. I 1800-tallet lå al uddannelse over 7. klasse i latinskolerne, som var forbeholdt drengene. Pigeskolerne kæmpede for pigernes højere uddannelse, og i 1882 fik pigerne mulighed for at gå til den såkaldte forberedelseseksamen svarende til en 9-10. klasse. Skolen startede med at være en meget lille skole med en håndfuld elever, men pludselig greb det om sig. I 1884 lejede Theodora to yderligere lejligheder, men hurtigt blev der igen pladsmangel på skolen.

Skoletorvet: Th. Langs Skole 

Den nybyggede skole, 1886. Foto: Silkeborg Arkiv

På Skoletorvet i Silkeborg ligger Th. Langs Skole. Bygningen bliver kaldt for Villapaladset, og er tegnet af arkitekten Anton Rosen. Den blev indviet i 1886. Over de næste 25 år voksede skolen større og større, så det ikke bare var Th. Langs Skole, men Th. Langs Skoler. Hun udvidede bl.a. i 1894 med et forskoleseminarium, der uddannede kvinder til at undervise i de mindste klasser. I 1900 byggede hun også sit eget lærerindeseminarium. Med disse seminarier kunne Theodora uddanne lærerinder, der kunne undervise på pigeskolen. Hun gjorde altså sin skole selvforsynende med lærerinder.

Th. Langs Skole fra bagsiden, 1916. Den hvide bygning med tårn er lærerindeseminariet fra 1900. Foto: Silkeborg Arkiv

I 1903 fik Danmark en ny skolelov. Målet med den lov var at give flere børn adgang til en højere uddannelse, dvs. mere end en 7. klasse. Loven sigtede mod at skabe et skolesystem med lige muligheder herunder for piger og drenge. Paradoksalt nok gjorde dette pigeskolerne nervøse, fordi de netop var baseret på kønsopdelt undervisning. Det, der gjorde pigeskolerne særlige, var, at pigerne først gik til eksamen som 17-årige, hvor drengene gjorde det som 15-16-årige. Man mente, at det vil være skadeligt at udsætte pigerne for stressende eksamenslæsning under puberteten, da pigerne var særlig skrøbelige ifølge datidens læger. Dette truede den nye skolelov med at afskaffe, men det ønskede pigeskolerne ikke skete. De kæmpede for at bibeholde det ekstra år, så de bl.a. også havde tid til de særlige ’kvindelige fag’ som husgerning og håndarbejde. Og det lykkedes! Pigeskolerne fik indarbejdet deres helt egen paragraf om en særlig pigeskoleeksamen i den nye skolelov, så pigerne fortsat først skulle til eksamen som 17-årige. Således kunne de nå alle de ekstra fag uden at overbebyrde pigerne. Pigeskolerne var dog stadig truede på deres eksistens, da de såkaldte fællesskoler åndede dem i nakken.

Johansens Skole (Kornmod Realskole)

På den anden side af torvet indviede Johansens Skole i 1886 (i dag Kornmod Realskole) nye bygninger til sin skole tegnet af Frimot Clausen. Denne skole var Theodoras store konkurrent. Johansens Skole optog nemlig både piger og drenge; altså det var en fællesskole. Fællesskolerne indordnede sig den nye skolelov, og lod pigerne gå til eksamen som 15-årige ligesom drengene. Det betød, at pigerne, der gik her, blev færdige 1-2 år tidligere end på Th. Langs, hvilket gjorde, at familierne kunne spare skolepenge ved at flytte dem herover. Ifølge hende selv talte Theodora, som næstformand for foreningen De Danske Pigeskoler, pigernes sag – hun syntes ikke, at det var fair, at pigerne skulle indordne sig drengenes præmisser. Man skulle anerkende kønnenes forskellighed og tage hensyn til det. Et ideal der blev svært at opretholde for Theodora med konkurrencen på den anden side af gaden. Theodora forsøgte at beskytte pigerne mod reformens værste skader, og hun var grundlæggende egentlig imod reformen, der brød med den rene pigeskole, men hun blev nødt til at se fremad. Konkurrencen fra andre skoler gjorde, at hun var nødt til at tilpasse sig for at overleve. Så i 1905 omdannede hun Th. Langs Skoler til en fællesskole.  

Kornmod Realskole 2024. Foto: Kornmod Realskole

Forskoleseminariet anno 1912

Med omdannelsen af skolen til en fællesskole blev der pludselig pladsproblemer. Som Theodora selv formulerede det: ”De mange store Drenge fylder utroligt.”

Skolen skulle udvides, og man brugte bygningen, hvor der i 1894 blev bygget et forskoleseminarium til at udvide med flere klasseværelser. Det betød, at der skulle bygges et nyt seminarium, som blev indviet i 1912.

Forskoleseminarie-bygningen, 2024.

Foto: Emma Falbe-Hansen

Østre Kirkegård: Theodoras eftermæle

Østre Kirkegård er Theodoras sidste hvilested. Hun døde den 16. december 1935 af følgerne efter et hjerteanfald, og det gik ikke ubemærket hen. Men hvilken betydning har Theodora egentlig haft?

Theodora havde skabt et skolekompleks, der gik fra grundskole til gymnasium, og hertil også et lærerindeseminarium og højskole. Hun deltog gennem sin position som næstformand i foreningen Den Danske Pigeskole i debatten om den nye skolelov i 1903 – og hendes stemme gav genklang helt ind i undervisningsministeriet. Med etableringen af disse skoler var hun med til at forbedre mulighederne for både kvinders uddannelse, men også mere generelt børnene i provinsens uddannelse. Og Theodoras eftermæle er ikke til at tage fejl af, i dag er der opstået en hel identitet i at være ”theodoraner” – altså en person der har gået på Th. Langs Skole. Theodora Lang er en af de helt store personligheder i Silkeborgs historie.

Og som en lille krølle på halen, så blev der i 1924 skrevet et skøde, hvorpå Theodora betalte for fornyelse af gravstedet til den 1. januar 2024.

Theodora Langs gravsted på Østre Kirkegård, 2024.

Foto: Emma Falbe-Hansen

Litteratur og kildemateriale

Aarsskrift fra Th. Langs Skoles Samfund, Silkeborg, 1913. Silkeborg Arkiv, 1308

Jacobsen, Laila. Kærlighedens kraft - hjertets styrke : En bog om Theodora Lang. Silkeborg: Skabertrang A/S, 2016.

Silkeborg Dagblad, 25.11.1907. Silkeborg Arkiv, 1481