Toppen af pottemagerkunst

”En lertøjsvase fra Toustrup i toppen af pottemagerkunst” var en overskrift i den lokale avis Aften-Posten 26. januar 1961. Anledningen var, at Chr. Robert Christiansen, Richtersvej i Silkeborg havde foræret Silkeborg Museum en storladet vase med en ganske særlig historie.
Silkeborg er et gammelt pottemagercentrum med byerne Sorring og Toustrup, og Museum Silkeborg har en fyldig og varieret udstilling med dette såkaldte ”Sorringlertøj”. I udstillingen kan man se fiskefade, barselspotter, urtepotteskjulere, fade m.m. Og så gaven fra Chr. Robert Christiansen, som er en vase, der skiller sig ud i forhold til det øvrige lertøj. Vasen vækker minder om antikke vaser eller jugendstilen fra omkring år 1900.  Hvad er dens historie?

Pottemger N. Nielsen, Toustrup, lavede vasen midt i 1890’erne på bestilling fra en kunde på Sjælland. N. Nielsen drog til Laven Station og sendte vasen af sted, men kunden afviste at modtage den! Statsbanerne tog den så med tilbage til Laven Station og gav meddelelse til pottemageren i Toustrup om, at han kunne komme og hente sin vase – mod at betale de fragtomkostninger, der var løbet på. N. Nielsen fandt imidlertid ikke, at han ville bruge penge på at indløse vasen, så den strandede på stationen. På et tidspunkt blev den solgt på auktion og købt af landpostbud Christiansen, Laven. For et såre beskedent beløb. Sønnen Chr. Robert Christiansen arvede vasen efter sin far. Efter mange år og en del reparationer og ”forbedringer” blev den så overdraget til Silkeborg Museum i 1961. Og her var man begejstret.
”Det er et virkeligt pragtstykke som museet har fået med denne vase” udtalte Peder Nielsen, ”og den viser, at pottemagerne i Sorring-Toustrup i mange tilfælde var i besiddelse af virkelig kunstneriske evner, som kom til udfoldelse, når de blev stillet over for opgaver, der ikke alene krævede den højeste faglige dygtighed, men også skabende evner for at opnå et virkeligt fint resultat. Vasen er et af de bedste stykker lertøj, som museet endnu har erhvervet til den rigt varierede lertøjssamling…”.

Om vasen er smuk eller ej er et åbent spørgsmål. Speciel er den i hvert fald. Ikke mindst sammenlignet med det øvrige Sorringlertøj. Den er et godt eksempel på mangfoldigheden i det historiske Sorringlertøj.
Vasens historie kaster imidlertid også et lys over, hvordan pottemagerne så på deres produkter. Det var først og fremmest noget, der skulle sælges. Godt lertøj var solgt lertøj! Og pottemagerne bestræbte sig på at producere, hvad der kunne sælges. Købte kunderne, var pottemagerne glade og tilfredse. N. Nielsen var altså ikke mere begejstret for sit værk, end han lod det ligge uafhentet på Laven Station. Og måske ville han have haft svært ved at forstå en senere tids begejstrede museumsfolk. Pottemagerne opfattede sig selv om håndværkere – ikke som kunstnere. Deres produkter var salgsvarer – ikke kunst. Det kunstneriske aspekt er først noget en senere eftertid har været optaget af.

N. Nielsen skulle have lavet en lignende – men større – udgave af vasen til Landsudstillingen i 1909, men deltagelse i udstillingen blev for dyr, så vasen forblev i Toustrup. Og gik med tiden i stykker. Heldigvis gemte Chr. Robert Christiansen sin vase og forærede den til Silkeborg Museum, hvor den står som et vidnesbyrd på Sorringlertøjets store mangfoldighed.

Vasen er 66,5 cm høj og 29 cm bred.

Juli 2014