Vedtægter for
DANMARKS PAPIRMAGERLAUG
Silkeborg
§1
Danmarks Papirmagerlaug er støtteforening for Papirmuseet i Silkeborg.
Papirmuseet er en afdeling under Museum Silkeborg, og papirmuseet har historisk følgende formål:
- at udforske, bevare og formidle temaerne: Silkeborg som papirby, dansk papirindustri, papirindustri generelt og håndgjort papir m.v.
- at sikre og udvikle det gamle håndværk ved produktion af håndgjort papir.
Danmarks Papirmagerlaug er stiftet af tidligere papirmagere ved Silkeborg Papirfabrik i 1989.
Laugets hjemsted er Silkeborg.
§2
Danmarks Papirmagerlaug er åbent for alle, som kan tiltræde laugets formålsparagraf.
§3
Årsmødet er laugets øverste myndighed. Årsmødet holdes i perioden 15. feb. til 31. marts.
Indkaldelse skal bekendtgøres 14 dage før årsmødet af laugsrådet, med henvisning til dagsorden ifølge vedtægter.
Dagsorden skal minimum indeholde:
1. Velkomst
2. Valg af dirigent og referent
3. Beretning fra formand
4. Beretning fra Papirmuseet
5. Fremlæggelse af regnskab
6. Fastsættelse af kontingent
7. Indkomne forslag:
8. Valg af laugsmedlemmer og suppleant
9. Uddeling af laugsbreve
10. Evt.
Punkter til årsmødets dagsorden skal tilsendes laugsrådet senest 8 dage før mødets afholdelse.
Årsmødet vælger laugsrådets medlemmer og suppleanter.
Årsmødet konfirmerer medlemskontingentet.
Årsmødet godkender det fremlagte regnskab, som følger kalenderåret.
Årsmødet kan ekstraordinært indkaldes af laugsrådet eller efter krav fra 20 medlemmer.
§4
Laugsrådet består af 3-5 medlemmer og to suppleanter. Valgperioden for rådsmedlemmerne er to år.
Består rådet af tre personer, vælges det ene år et medlem og det næste år to medlemmer. Består rådet af fem personer, vælges det ene år to medlemmer og det næste år tre medlemmer.
Laugsrådets suppleanter vælges hvert år.
Laugsrådet konstituerer sig selv med formand, oldermand, skatmester, yngremand m.m. efter behov.
Laugsrådet kan udfærdige sin egen forretningsorden.
Laugsrådet har myndighed til fra sin midte at udpege en eller flere repræsentanter til at repræsentere lauget.
Til Museum Silkeborgs bestyrelse vælges en repræsentant fra laugsrådet. Valget gælder for to år.
Både kasserer og formand har adgang til laugets bankkonto.
§5
Regnskabet følger kalenderåret.
Regnskabet godkendes på årsmødet.
Medlemskontingentet følger det tilsvarende kontingent hos støtteforeningerne for Museum Silkeborg og Blicheregnens Museum og konfirmeres på årsmødet.
§6
Vedtægtsændringer kan kun ske på et årsmøde med vedtægtsændring på dagsordenen. Vedtægtsændringer kan vedtages enten med kvalificeret flertal på 2/3 blandt de fremmødte medlemmer eller et simpelt flertal på to årsmøder med mindst en måneds mellemrum.
Beslutning om laugets ophævelse sker efter samme procedure som ved vedtægtsændringer. Ved beslutning om laugets ophør vedtages også, hvad der skal ske med laugets midler, arkivalier m.m.
Vedtaget februar 2019
Følg os her: