Arkæologisk forundersøgelse

Museet kan tilbyde en gratis arkæologisk forundersøgelse til privat byggeri og udstykningsprojekter til boligformål, når byggeriet er under 5000 kvm, så længe de ikke ligger i middelalderlige bykærner. Eventuelle områder med væsentlige anlægsspor, som lokaliseres i en sådan undersøgelse, skal dog stadig undersøges for bygherres regning, eller undgås i anlægsarbejdet. Et fravalg af forundersøgelse kan potentielt set resultere i en fordyrende standsningssag.

Ved udstykning til offentlige formål og til alle områder over 5000 Kvm kan museet tilbyde en forundersøgelse, hvortil der skal godkendes et budget af Kulturstyrelsen og af bygherre. En eventuel efterfølgende udgravning skal ligeledes afholdes for bygherres regning. Der kan søges tilskud til udgifterne, der vurderes i forhold til byggeriets anlægssum. Denne skal derfor oplyses i forbindelse med, at bygherre beder museet om at lægge et budget. Oplyses denne ikke, bortfalder tilskudsmuligheden for det aktuelle forundersøgelsesbudget.

Forundersøgelsen foregår i Silkeborg typisk med gravemaskine ved, at vi udlægger 4 meter brede grøfter med omkring 20 meters afstand. Grøfterne lægges normalt noget skævt for nord-sydlig retning, men aldrig øst-vest.

Hvis et areal skal anvendes som passage efter forundersøgelsen, er vi naturligvis åbne for at springe over eventuelle udpegede markveje, eller for at justere grøfternes vinkel en smule, så de f.eks. passer med sprøjetesporene.

Efter endt undersøgelse dækkes grøfterne normalt igen, og dyrkningsjorden får naturligvis lov at ligge øverst igen på en flade, der er komprimeret efter bedste evne med gravemaskinen. vores erfaring er dog, at de dækkede grøfter ikke har en voldsomt god bæreevne i hvert fald den første sæson.

Læs mere om forundersøgelser.

Arkæologisk Udgravning

Den arkæologiske udgravning er arbejdsprocessen, der normalt følger efter en forundersøgelse, der har påvist væsentlige anlægsspor.

Budgettet for undersøgelsen lægges i samarbejde med Kulturstyrelsen i forhold til kompleksiteten i det udpegede areal, og skal godkendes af bygherre, før undersøgelsen kan påbegyndes.

I forbindelse med udgravningen foretages en fladedækkende afdækning og registrering af de væsentlige anlægsspor, og disse vurderes i forhold til lokale, reginale og nationale strategier. Desuden kan der foretages mindre naturvidenskabelige undersøgelser, der dog skal holdes inden for den godkendte budgetramme.

I undersøgelsen skal vi afklare alle sammenhænge på pladsen, det vil sige finde ud af, hvilke stolper der hører sammen i konstruktioner, hvilke situationer der er samtidige, samt vurdere hvordan lokaliteten relaterer sig til nærområdets fundsituationer, og hvordan stedet forholder sig til den nationale og internationale forsknings stand. Det forudsætter en systematisk dokumentation, hvor anlæg snittes, tegnes, beskrives og eventuelt fotograferes. Dertil kommer indsamling af fundmateriale i form af keramik, flint og eventuelle metalgenstande, ligesom indsamling af relevante jordprøver, som vi kan anvende til en kulstof 14 datering og til at se, hvad man har spist, og hvilket brændsel man har anvendt i perioden.

Hvor fundmaterialet med basis i udviklingen i formgivning og teknikker kan give en god fornemmelse for dateringen, giver kulstof 14 dateringen en anderledes præcis naturvidenskabelig datering, og de to supplerer hinanden, og kan være  med til at uddybe vor viden om forhistorien generelt.

Kort efter endt udgravning tilsendes bygherre et fritstillingsbrev, hvoraf fremgår, om hele arealet er frigivet, eller om der efter aftale med bygherre er udvalgt arealer til bevaring på stedet. Sidstnævnte arealer kan siden hen ikke anvendes til anlægsarbejde, før der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Bygherre modtager desuden  en kort rapport over fundet.

Læs mere om udgravninger