Seneste arkæologinyheder. Læs flere

Forskningsundersøgelse ved Alling Kloster
Flotte grave på række, ny viden om klosterkirkens udseende og klosterets arealer – samt en stenalderplads i bonus – blev resultatet af en lille undersøgelse ved Alling Kloster.
Kirsten Nellemann Nielsen
Museum Silkeborg gravede i starten af juli nogle grøfter tæt ved klosterruinen ved Alling Sø – ikke på det fredede fortidsminde, men i landskabet omkring. Den lille arkæologiske undersøgelse blev foretaget for at skaffe ny viden om klosterområdet til en ny videnskabelig bog om Alling Kloster, der skrives i samarbejde med lektor emeritus Hans Krongård Kristensen.
Med udgravningerne ønskede vi bl.a. at finde ud af, hvor stor klosterets kirkegård var og at undersøge nogle spor set på luftfotos fra 1992. Desuden blev der søgt efter bygninger og andre spor fra klosterets tid.
Gammelt luftfoto optaget efter de forrige undersøgelser
Vi gav os først i kast med at søge efter kirkegården med en søgegrøft syd for klosterets kirke, og her var der gevinst med det samme. Tydelige grave stod aftegnet i råjorden, efter mulden var gravet af. I alt blev 16 grave registreret, men de blev ikke udgravet, da formålet med undersøgelsen blot var at finde kirkegården og dens afgrænsning mod syd. Hvis vi havde gravet ned i gravene ville både forstyrrelsen ved gravningen og ilt påvirke bevaringsgraden. Vi fandt desværre ikke afslutningen på kirkegården, da den lå længere ude, end vi havde troet, og vi derfor ikke havde søgt om tilladelse til at lave en lang nok grøft indenfor fredningszonen.
Kirkegården har været velorganiseret, i modsætning til det, der typisk ses ved de middelalderlige sognekirker. Måske har der været en markering af gravene på jorden.
I den næste søgegrøft var forhåbningen at finde spor efter bygninger og at blive klogere på den grøft, der var set på luftfotos fra 1992. Grøften har ikke ligget vinkelret på klosteret, og det var derfor forventet, at grøften med tilhørende vold, havde hørt til en ældre bebyggelse på stedet, måske et voldsted eller en vikingetidsgård. Fund i grøften viste dog, at den har været i brug i klosterets levetid og nok har fungeret som klosterets ”ydre gård” med lade, stalde og andre gårdbygninger. I 1800-tallet var en vold stadig synlig i landskabet og det tyder alt sammen på, at munkene ikke har bekymret sig om den skæve vinkel mellem klosterets bygninger og den ydre gård.
Et af fundene i grøften var en teglkugle. Dette kan virke som et ubetydeligt fund, på et sted hvor der er masser af teglbrokker fra det nedbrudte kloster, men kuglen giver os et nyt syn på klosterets udseende i middelalderen. Den har nemlig været del af kirkens udsmykning. Hele vejen hen langs kirken tagryg har teglkugler siddet som dekoration, som det kendes i dag fra finere drivhuse med franske liljer.
Som en ekstra bonus fandt vi på undersøgelsens sidste dag spor efter en plads fra jægerstenalderen på en lille sandet holm ned mod Alling Å. Her gravede vi for at finde flere spor efter bygninger, der har hørt til klosteret, og spor efter sådanne dukkede også op! Men som en lille ekstra bonus fremkom flere stykker forarbejdet flint. Den lille sandede holm tæt ved Alling Å og Alling Sø har været et oplagt sted at slå sig ned for jægerstenalderens folk.

Arkæologien i Silkeborg Kommune
Museum Silkeborg varetager det arkæologiske ansvar i Silkeborg Kommune. Arbejdet udføres af museets arkæologer, som kan kontaktes via siderne her.
Vores arbejde består i at tilse og forundersøge arealer i forbindelse med jordarbejder, så eventuelle fund og bebyggelser kan blive registrerede i følge lovens kapitel 8. Loven skal beskytte fortidslevn på det sted, de ligger, men det er ikke særlig ofte nogen praktisk løsning, og en arkæologisk undersøgelse er ofte slutproduktet. Læs mere under siden "Vejledning til Bygherre".
Hvad er arkæologi?
Arkæologiens fornemste opgave er at udlede informationer om fortidige folks dagligdag gennem studier af deres efterladenskaber. Disse kan tage form af tabte ejendele, affald fra husholdene, eller spor efter de forskellige nedgravninger til stolper i husene, eller til materialeindvinding.
Normalt er der meget lidt bevaret af de mange efterladenskaber, der oprindelig har været, således at vi kun meget sjældent står med hele lerkar, eller bygningstømmer. Det kræver derfor streng disciplin og systematiske arbejdsmetoder, kombineret med en god portion viden om tidligere udgravninger i hele landet, at udlede hvornår sporene er fra, og hvilke typer aktiviteter der har resulteret i de iagttagne spor.
Arkæologisk forundersøgelse
Museet kan tilbyde en gratis arkæologisk forundersøgelse til privat byggeri og udstykningsprojekter til boligformål, når byggeriet er under 5000 kvm, så længe de ikke ligger i middelalderlige bykærner. Eventuelle områder med væsentlige anlægsspor, som lokaliseres i en sådan undersøgelse, skal dog stadig undersøges for bygherres regning, eller undgås i anlægsarbejdet. Et fravalg af forundersøgelse kan potentielt set resultere i en fordyrende standsningssag.
Ved udstykning til offentlige formål og til alle områder over 5000 Kvm kan museet tilbyde en forundersøgelse, hvortil der skal godkendes et budget af Kulturstyrelsen og af bygherre. En eventuel efterfølgende udgravning skal ligeledes afholdes for bygherres regning. Der kan søges tilskud til udgifterne, der vurderes i forhold til byggeriets anlægssum. Denne skal derfor oplyses i forbindelse med, at bygherre beder museet om at lægge et budget. Oplyses denne ikke, bortfalder tilskudsmuligheden for det aktuelle forundersøgelsesbudget.
Forundersøgelsen foregår i Silkeborg typisk med gravemaskine ved, at vi udlægger 4 meter brede grøfter med omkring 20 meters afstand. Grøfterne lægges normalt noget skævt for nord-sydlig retning, men aldrig øst-vest.
Hvis et areal skal anvendes som passage efter forundersøgelsen, er vi naturligvis åbne for at springe over eventuelle udpegede markveje, eller for at justere grøfternes vinkel en smule, så de f.eks. passer med sprøjetesporene.
Efter endt undersøgelse dækkes grøfterne normalt igen, og dyrkningsjorden får naturligvis lov at ligge øverst igen på en flade, der er komprimeret efter bedste evne med gravemaskinen. vores erfaring er dog, at de dækkede grøfter ikke har en voldsomt god bæreevne i hvert fald den første sæson.
Arkæologisk Udgravning
Den arkæologiske udgravning er arbejdsprocessen, der normalt følger efter en forundersøgelse, der har påvist væsentlige anlægsspor.
Budgettet for undersøgelsen lægges i samarbejde med Kulturstyrelsen i forhold til kompleksiteten i det udpegede areal, og skal godkendes af bygherre, før undersøgelsen kan påbegyndes.
I forbindelse med udgravningen foretages en fladedækkende afdækning og registrering af de væsentlige anlægsspor, og disse vurderes i forhold til lokale, reginale og nationale strategier. Desuden kan der foretages mindre naturvidenskabelige undersøgelser, der dog skal holdes inden for den godkendte budgetramme.
I undersøgelsen skal vi afklare alle sammenhænge på pladsen, det vil sige finde ud af, hvilke stolper der hører sammen i konstruktioner, hvilke situationer der er samtidige, samt vurdere hvordan lokaliteten relaterer sig til nærområdets fundsituationer, og hvordan stedet forholder sig til den nationale og internationale forsknings stand. Det forudsætter en systematisk dokumentation, hvor anlæg snittes, tegnes, beskrives og eventuelt fotograferes. Dertil kommer indsamling af fundmateriale i form af keramik, flint og eventuelle metalgenstande, ligesom indsamling af relevante jordprøver, som vi kan anvende til en kulstof 14 datering og til at se, hvad man har spist, og hvilket brændsel man har anvendt i perioden.
Hvor fundmaterialet med basis i udviklingen i formgivning og teknikker kan give en god fornemmelse for dateringen, giver kulstof 14 dateringen en anderledes præcis naturvidenskabelig datering, og de to supplerer hinanden, og kan være med til at uddybe vor viden om forhistorien generelt.
Kort efter endt udgravning tilsendes bygherre et fritstillingsbrev, hvoraf fremgår, om hele arealet er frigivet, eller om der efter aftale med bygherre er udvalgt arealer til bevaring på stedet. Sidstnævnte arealer kan siden hen ikke anvendes til anlægsarbejde, før der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Bygherre modtager desuden en kort rapport over fundet.
Kort over ansvarsområderne i Silkeborg og omegn.
Nedenstående kort viser hvilket ansvarsområde Museum Silkeborg dækker. Som tommelfingerregel er det altid det lokale museum der foretager undersøgelser inden for ansvarsområdet, og det er derfor altid dér man skal henvende sig hvis man har iagttaget noget, eller har spørgsmål man gerne vil have uddybet angående jordarbejde. Nedenstående kort er ikke specielt detaljeret, og hvis dit projekt befinder sig nær grænsen, kan det være svært at vurdere hvor du skal henvende dig. I tvivlstilfælde henvender du dig bare til ét af museerne, som så kan afklare sagen.
Copyright til baggrundskortet indehaves af GST (Geodatastyrelsen). Brug af kortet i andre sammenhænge kan derfor ikke tillades.
Hurtig kontakt
Arkæologien
2129 6895
Eller omstilling: 8682 1499
Jordarbejde
Danefæ / Detektor
Fredninger
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: