Seneste arkæologinyheder. Læs flere
Gårde og grave i Grauballe
Jernaldergårde på række fundet i Grauballe.
Maria Thiemke
I 1999 blev der under de nuværende boldbaner i Grauballe fundet flere hegnede gårde fra yngre romersk jernalder (175-375 e.Kr.), der lå side om side – en såkaldt rækkelandsby. I forbindelse med en forundersøgelse på Jernaldervej i 2019 kunne vi se, at rækken af jernaldergårde fortsatte her længere sydpå. Nu hvor den egentlige udgravning er i gang, har vi imidlertid fundet endnu en række af jernaldergårde. De ser dog ud til at være yngre end de tidligere fundne - formentligt fra germansk jernalder eller tidlig vikingetid. De nyfundne gårde er også omkranset af hegn, og i nogle tilfælde kan det ses, hvordan en gård er blevet afløst af en ny gård, og at hegnet i den forbindelse er blevet rykket nogle få meter.
På fotoet ses et eksempel på, hvordan sporene efter husene kan se ud i felten.
Umiddelbart før sommerferien undersøgte vi et beboelseshus, hvor fem ud af ni sæt tagbærende stolper fortalte en helt speciel historie. De fem sæt tagbærende stolper viste tydelige tegn på at være blevet brændt og erstattet med nye tagbrænde stolper. Huset var altså delvist brændt ned, men ilden var blevet slukket inden det var for sent. Huset har efterfølgende stadig været i en sådan stand, at det kunne betale sig at reparere på det fremfor at bygge et nyt.
På illustrationen er hegnsforløbene fremhævet med blåt, mens husene er fremhævet med lyserød.
Ud over den forventede bebyggelse er der i forbindelse med udgravningen blevet undersøgt en mindre gravplads med flere tomme grave samt to grave med gravgaver. Gravgaverne bestod i begge grave af lerkar og en jernkniv, hvoraf kun bladet er bevaret til i dag. Ud fra lerkarrenes form og udsmykning kan gravene dateres til yngre romersk jernalder, ca. 175-375 e.Kr. De kan dermed muligvis have været tilknyttet den ældste del af rækkelandsbyen.
ÅBEN UDGRAVNING
Lørdag den 29. august åbner Museum Silkeborgs arkæologer op for besøgende på udgravningen i Grauballe. I den forbindelse bliver der mulighed for at se nogle af de gode fund fra udgravningen, ligesom der vil være mulighed for at komme ned i feltet og blive vist rundt. Der vil både blive fortalt om resultaterne af den igangværende udgravning og mere generelt om de arkæologiske fund, der kendes fra området.
For at mindske risikoen for smitte med covid-19 vil de besøgende kunne cirkulere mellem forskellige poster, hvor der vil være en arkæolog til stede for at fortælle.
Tidspunkt: Lørdag den 29/8 kl. 10-12.
Mødested: Skurvognen på Jernaldervej i Grauballe
Museet følger nøje situationen omkring Covid-19, og der tages forbehold for aflysning, hvis myndighedernes retningslinjer ændrer sig.
Arkæologien i Silkeborg Kommune
Museum Silkeborg varetager det arkæologiske ansvar i Silkeborg Kommune. Arbejdet udføres af museets arkæologer, som kan kontaktes via siderne her.
Vores arbejde består i at tilse og forundersøge arealer i forbindelse med jordarbejder, så eventuelle fund og bebyggelser kan blive registrerede i følge lovens kapitel 8. Loven skal beskytte fortidslevn på det sted, de ligger, men det er ikke særlig ofte nogen praktisk løsning, og en arkæologisk undersøgelse er ofte slutproduktet. Læs mere under siden "Vejledning til Bygherre".
Hvad er arkæologi?
Arkæologiens fornemste opgave er at udlede informationer om fortidige folks dagligdag gennem studier af deres efterladenskaber. Disse kan tage form af tabte ejendele, affald fra husholdene, eller spor efter de forskellige nedgravninger til stolper i husene, eller til materialeindvinding.
Normalt er der meget lidt bevaret af de mange efterladenskaber, der oprindelig har været, således at vi kun meget sjældent står med hele lerkar, eller bygningstømmer. Det kræver derfor streng disciplin og systematiske arbejdsmetoder, kombineret med en god portion viden om tidligere udgravninger i hele landet, at udlede hvornår sporene er fra, og hvilke typer aktiviteter der har resulteret i de iagttagne spor.
Arkæologisk forundersøgelse
Museet kan tilbyde en gratis arkæologisk forundersøgelse til privat byggeri og udstykningsprojekter til boligformål, når byggeriet er under 5000 kvm, så længe de ikke ligger i middelalderlige bykærner. Eventuelle områder med væsentlige anlægsspor, som lokaliseres i en sådan undersøgelse, skal dog stadig undersøges for bygherres regning, eller undgås i anlægsarbejdet. Et fravalg af forundersøgelse kan potentielt set resultere i en fordyrende standsningssag.
Ved udstykning til offentlige formål og til alle områder over 5000 Kvm kan museet tilbyde en forundersøgelse, hvortil der skal godkendes et budget af Kulturstyrelsen og af bygherre. En eventuel efterfølgende udgravning skal ligeledes afholdes for bygherres regning. Der kan søges tilskud til udgifterne, der vurderes i forhold til byggeriets anlægssum. Denne skal derfor oplyses i forbindelse med, at bygherre beder museet om at lægge et budget. Oplyses denne ikke, bortfalder tilskudsmuligheden for det aktuelle forundersøgelsesbudget.
Forundersøgelsen foregår i Silkeborg typisk med gravemaskine ved, at vi udlægger 4 meter brede grøfter med omkring 20 meters afstand. Grøfterne lægges normalt noget skævt for nord-sydlig retning, men aldrig øst-vest.
Hvis et areal skal anvendes som passage efter forundersøgelsen, er vi naturligvis åbne for at springe over eventuelle udpegede markveje, eller for at justere grøfternes vinkel en smule, så de f.eks. passer med sprøjetesporene.
Efter endt undersøgelse dækkes grøfterne normalt igen, og dyrkningsjorden får naturligvis lov at ligge øverst igen på en flade, der er komprimeret efter bedste evne med gravemaskinen. vores erfaring er dog, at de dækkede grøfter ikke har en voldsomt god bæreevne i hvert fald den første sæson.
Arkæologisk Udgravning
Den arkæologiske udgravning er arbejdsprocessen, der normalt følger efter en forundersøgelse, der har påvist væsentlige anlægsspor.
Budgettet for undersøgelsen lægges i samarbejde med Kulturstyrelsen i forhold til kompleksiteten i det udpegede areal, og skal godkendes af bygherre, før undersøgelsen kan påbegyndes.
I forbindelse med udgravningen foretages en fladedækkende afdækning og registrering af de væsentlige anlægsspor, og disse vurderes i forhold til lokale, reginale og nationale strategier. Desuden kan der foretages mindre naturvidenskabelige undersøgelser, der dog skal holdes inden for den godkendte budgetramme.
I undersøgelsen skal vi afklare alle sammenhænge på pladsen, det vil sige finde ud af, hvilke stolper der hører sammen i konstruktioner, hvilke situationer der er samtidige, samt vurdere hvordan lokaliteten relaterer sig til nærområdets fundsituationer, og hvordan stedet forholder sig til den nationale og internationale forsknings stand. Det forudsætter en systematisk dokumentation, hvor anlæg snittes, tegnes, beskrives og eventuelt fotograferes. Dertil kommer indsamling af fundmateriale i form af keramik, flint og eventuelle metalgenstande, ligesom indsamling af relevante jordprøver, som vi kan anvende til en kulstof 14 datering og til at se, hvad man har spist, og hvilket brændsel man har anvendt i perioden.
Hvor fundmaterialet med basis i udviklingen i formgivning og teknikker kan give en god fornemmelse for dateringen, giver kulstof 14 dateringen en anderledes præcis naturvidenskabelig datering, og de to supplerer hinanden, og kan være med til at uddybe vor viden om forhistorien generelt.
Kort efter endt udgravning tilsendes bygherre et fritstillingsbrev, hvoraf fremgår, om hele arealet er frigivet, eller om der efter aftale med bygherre er udvalgt arealer til bevaring på stedet. Sidstnævnte arealer kan siden hen ikke anvendes til anlægsarbejde, før der er foretaget en arkæologisk undersøgelse. Bygherre modtager desuden en kort rapport over fundet.
Kort over ansvarsområderne i Silkeborg og omegn.
Nedenstående kort viser hvilket ansvarsområde Museum Silkeborg dækker. Som tommelfingerregel er det altid det lokale museum der foretager undersøgelser inden for ansvarsområdet, og det er derfor altid dér man skal henvende sig hvis man har iagttaget noget, eller har spørgsmål man gerne vil have uddybet angående jordarbejde. Nedenstående kort er ikke specielt detaljeret, og hvis dit projekt befinder sig nær grænsen, kan det være svært at vurdere hvor du skal henvende dig. I tvivlstilfælde henvender du dig bare til ét af museerne, som så kan afklare sagen.
Copyright til baggrundskortet indehaves af GST (Geodatastyrelsen). Brug af kortet i andre sammenhænge kan derfor ikke tillades.
Hurtig kontakt
Arkæologien
2129 6895
Eller omstilling: 8682 1499
Jordarbejde
Danefæ / Detektor
Fredninger
Abonnér på nyhedsbrevet
Vi udsender nyheder og indbydelser til udstillinger 6-12 gange årligt. Vælg én eller flere afdelinger.
Afmelding sker i bunden af nyhedsbrevet.
Følg os her: