Byggeri og anlæg

Museet modtager løbende alle lokalplaner og orienteres om de byggesager, der ansøges tilladelse til ved kommunen. Museet gennemser sagerne, og vurderer herefter risikoen for at støde på jordfaste anlæg (se en gennemgang nedenfor), med støtte i tidligere sager og beliggenheden i landskabet.

Udtalelse fra museet

På baggrund af museets udtalelse kan bygherre foretage ændringer i anlægsplanerne eller vælge at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse på arealet. Forundersøgelsen kan betragtes som en forsikring, der skal minimere udgifter til en eventuel undersøgelse og reducere risikoen for forsinkelser af projektet.

Hvis der i forundersøgelsen findes jordfaste anlæg som vurderes til at skulle undersøges, har bygherre derfor mulighed for at ændre projektet, således at de ikke berøres af anlægsarbejdet og dermed ikke behøver udgraves.

Hvis bygherre derimod fastholder den oprindelige plan, skal de jordfaste anlæg, og dermed det udpegede areal, undersøges og registreres ved en egentlig arkæologisk udgravning.
Ønsker bygherre en sortering af muld og undergrundsmateriale ved muldafrømning gør vi gerne dette. Om og hvornår tildækning af de undersøgte arealer sker, aftales med bygherre. Som udgangspunkt afleveres arealerne altid dækkede.
Bygherren bærer omkostningerne for en eventuel udgravning.

På www.dkconline.dk kan du se, om der allerede er registreret fortidsminder, det vil sige fredede jordfaste anlæg, på et bestemt areal. Det skal dog understreges at områder uden registreringer ikke nødvendigvis er fri for jordfaste anlæg. Det skyldes at registreringerne i DKC omfatter synlige fortidsminder og tidligere undersøgte skjulte fortidsminder. Omvendt kan en prik på kortet derfor også repræsentere et løsfund, der ikke nødvendigvis har en jordfast udbredelse eller dække over en allerede undersøgt lokalitet. På den baggrund kan det altid betale sig at rådføre sig med lokalmuseet!
Museet giver altid en udtalelse ved henvendelser i forbindelser med bygge- og anlægsprojekter.

Stands ved jordfaste fortidsminder

Du har altid pligt til straks at standse jordarbejdet og underrette museet, hvis du støder på jordfaste fortidsminder, jævnfør museumslovens kapitel 8 § 27, styk 2.
Museet vil herefter hurtigst muligt besigtige fortidsmindet og i samarbejde med kulturstyrelsen beslutte, om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse eller ej.
Jordfaste fortidsminder er stort set alle de arkæologiske anlæg som findes i jorden. Det kan være stolpehuller, gruber, ildsteder, grave, bygningsdele og -fundamenter m.m. Sporene er ofte synlige som mørke pletter i undergrunden, eventuelt indeholdende potteskår, flint, sten m.m. (se eksemplerne nedenfor).

Kontakt til museet

Har du spørgsmål i øvrigt eller konkrete forespørgsler i forbindelse med påtænkte jord- eller byggeprojekter er du meget velkommen til at ringe til museet som kan stille dig om til en af en af arkæologerne 8682 1499 mellem 8 og 16 på hverdage, eller fra 8-13 på fredage, eller sende en mail til: info@museumsilkeborg.dk. Husk at angive forespørgslens art i emnefeltet. Det forbedrer muligheden for at mailen kommer frem til rette vedkommende!

Ved hastesager udenfor normal arbejdstid kan museumsinspektør Peter Mohr Christensen kontaktes på tlf.: 212 968 95

Jordfaste anlæg, hvad er det?

Når vi som arkæologer taler om jordfaste anlæg og fund, kan det som udenforstående være svært at gennemskue hvad det helt præcist er hvad vi mener. Jordfast er alt der ligger i uforstyrret jord. Det vil sige alt der har ligget uforstyrret siden anlæggelsestidspunktet, og stammer fra en periode indenfor vores interessesfære, som normalt går fra oldtid til renæssance, og ind imellem også noget senere. Mange skjulte jordfaste anlæg har fået fjernet deres oprindelige overflade, og består i dag blot af nedgravningsspor i råjorden under pløjelaget.

Nedenstående eksempler kan forhåbentligt vejlede bygherrer i om der bør tages kontakt til museet. De nedenstående eksempler dækker på ingen vis alle anlægs og fundtyper, og skal opfattes som en guide til hvad museet KAN være interesseret i.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte museet!

Der er i hverdagene ALTID mindst én arkæolog til stede der kan rykke ud med det samme.

Nedenfor billeder af gruber. Det vil sige nedgravninger efter ler, sand, eller med det formål at tilberede mad. Den jord der fyldes i hullet afviger ofte fra de naturlige jordforhold, f.eks. fordi der blandes vækstlag med ned, eller der deponeres affald, og det er derfor vi kan se sporene neden under pløjelaget.

Stolpespor er en ret almindelig, anlægstype, og de KAN være svære at se. Ind imellem ligger de dog pænt på rækker som på eksemplet til højre, eller har tydelige stolpespor som i det midterste foto. stolpesporet er resultat af at man har trukket stolpen op, som en del af sløjfningen af huset, da tømmeret har kunnet indgå i næste huskonstruktion, hvis tilstanden er i orden. Til venstre en situation hvor de tagbærende er markeret med landmålerstokke, men der er også meget fine vægforløb bevaret.

Nedenfor tre forskellige urner, dvs. brandgrave, som er små nedgravninger med keramik, og ofte med hvidbrændte knogledele. almindelige begravelser kan være svære at se, med mindre de er markeret med sten, som des kan ses længere nede.

Herunder tre anlæg, der primært består af sten. dels en grav til venstre, i midten en gravhøj med to gravlejer til stammekister, samt en ring af højfodssten og et stentæppe foran dette. Til højre en trædestensrække fra Bølling sø. Koncentrationer af sten, eller sten på række kan således også være af arkæologisk interesse, men det kan være svært at afgøre uden erfaring.

Fund / genstande er meget varierede, men langt det meste vi tager med hjem er flint eller lertøj (i daglig tale keramik). til venstre to eksempler på lerkar og skår, til højre eksempler på flintgenstande.

Til højre et snit gennem en agerren med sten i bunden, som er middelalderens drængrøfter mellem smalle markstriber, som den så ud i kanten af en kabelgrav.