GRATHE MONUMENTET - historisk formidling

Af Marianne Gjørtz Hougaard og Kirsten Nellemann Nielsen

23. oktober 1157 finder det skelsættende slag på Grathe Hede sted lige uden for Thorning. Mange har hørt om slaget i historietimerne i folkeskolen, men hvad gik det egentlig ud på, og hvorfor er det vigtigt i dag? Det sætter Museum Silkeborg fokus på i det store formidlingsprojekt om Grathe Hede, som Slots- og kulturstyrelsen har finansieret.

I 2019 åbnede udstillingen ”Kampen om Magten - slaget på Grathe hede”, som nu er en del af museets permanente udstillinger, og i 2020 åbnede så Grathe Monumentet – det nye formidlingsområde ved Grathe Kapel. Her kan man nu komme på en vandring i historien og slutte af ved kapellet med Saxos fortælling i ørerne, mens man nyder udsigten ud over Hauge Sø.

Kampen om magten i Danmarks middelalder
Slaget på Grathe Hede ændrede Danmarkshistorien. Landet blev efterfølgende et selvstændigt rige uafhængig af den tyske kejser, man fik en fælles nedskrevet Danmarkshistorie, en stærk kongemagt, Dannebrog, fælles love og teglstenen, som præger de fleste danske byer den dag i dag.

Danmark i 1100-tallet er et rige på grænsen mellem vikingetid og middelalder med blodige kampe om magten. Borgerkrig, kongemord, blodgilde og brodermord hører til dagens orden, og optakten til Slaget på Grathe Hede er fuld af magtkampe, blodige opgør og højspændt udenrigspolitik.

Kongemagten går ikke i arv i den tidlige middelalder, så kongerne vælges på landstingene af rigets stormænd. Alle med kongelige aner kan melde sig i kampen om kronen, og mange gør det.

Optakten til Slaget på Grathe Hede
Fætrene Svend, Knud og Valdemar kæmper indædt om at blive enekonge i Danmark i midten af 1100-tallet. Svend og Knud skal hver især overbevise landstingene om deres evner til at være konge i riget. Kongevalget går galt, da skåninge og sjællændere vælger Svend, og jyderne vælger Knud. Den langvarige, blodige borgerkrigen er nu en realitet. Valdemar er endnu for ung til at blive valgt, men han holder i begyndelsen med Svend. Måske fordi Knuds far slog Valdemars far ihjel.

Borgerkrigens mange slag finder sted over det meste af riget, og hele to gange på Blicheregnen. I slaget ved Geddebækken udenfor Thorning træder Valdemar for alvor i karakter i Saxos Danmarkskrønike[1]. 

I den farverige skildring slår Valdemar stort set ene mand Knuds mægtige hær på flugt på trods af en fjendtlig lanse, som sætter sig fast mellem Valdemars hjelm og pande. Han hugger lansen over, trækker den ud, får styr på hesten og kæmper naturligvis videre, til fjenden er flygtet[2]. 

Kampene udkæmpes ikke kun på slagmarken men også med diplomatisk snilde på de bonede gulve hos den tyske kejser. Både kirken i Hamborg og den tyske kejser er interesserede i rigets anliggender og blander sig, når de får chancen.

Slaget på Grathe Hede
Ifølge Saxo[3] er Svends hær væsentligt mindre end Valdemars, da Svend kun medbringer sin skånske hær. Den sjællandske hær, som ellers var med Svend, har Valdemar på snedig vis fået til at vende om, mens den jyske hær og mægtige sjællandske stormænd bakker op om Valdemar.

Vi kender dog ikke hærenes størrelse, og vi ved ikke præcis, hvor slaget fandt sted, men man kender til datidens våben, og nogle af dem kan man se i ”Kampen om magten – slaget på Grathe Hede”. Der er flere gange dukket økser op af mulden i nærheden af Grathe Hede, og passer de tidsmæssigt, har man tilskrevet dem slaget.

Svends hær bukker under for overmagten, og Saxo beskriver, at Svend stikker af sammen med sine mænd. Svend flygter gennem marker og mose og ender alene og udmattet op af et træ, da nogle bønder kommer forbi. De genkender ham, og efter lidt snak frem og tilbage farer en af dem hen og kløver kongens hoved[4]. Svend bliver begravet i den lokale kirke uden pomp og pragt, måske i Grathe Kapel. Svends skelet er dog ikke fundet, men han får sit tilnavn efter stedet for sit fald og kendes op gennem historien som Svend Grathe.

Slaget på Grathe Hede afslutter mange års borgerkrig og indleder en periode med stabilitet, fremgang, ekspansion og samarbejde mellem konge og kirke. Valdemar den Store og hans efterkommere sikrer rigets grænse mod syd og er med Dannebrog, lovgivning og Saxos Danmarkshistorie med til at skabe den nationale identitet, som videreudvikles i 1800-tallet.

Projektet tager form
Vejen til Grathe Monumentet og udstillingen har været lang, men historien om slaget og historien om Grathe Kapel er aldrig blevet glemt. Kapellet lå øde hen i middelalderens slutning, og ville måske have fortabt sig i glemslen, hvis det ikke var for det berømte slag på Grathe Hede 23. oktober 1157.

Op gennem århundrederne fortæller præsteindberetninger om kapellet, som da kun var en ruin, og om Svends grav, som der stadig var spor efter i 1600-tallet[5]. I første halvdel af 1800-tallet var sporene efter kapellet dog næsten væk, men i 1860 tog topografen Ludvig Frederik Both de første spadestik til udgravningen af Grathe Kapel. Both fandt det, man dengang troede, var hele kapellet. Her var nogle måneder tidligere fundet det smukke røgelseskar, som kan ses på museet, venligst udlånt af Nationalmuseet.

I sidste del af 1800-tallet opstod der interesse for at rejse en mindestøtte ved kapellet, og i 1892 rejste udlandsdanskeren Thor Lange mindestenen, der står ved kapellet den dag i dag. I forbindelse med udgravningen til mindestenen fandt man flere skeletter, og et af dem havde endda kløvet hovedet, ligesom Svend. Sagkundskaben, der stod for udgravningen, manede til besindighed, men avisen var ikke i tvivl[6], og det var et af vidnerne heller ikke. Det måtte være Svend. Som den lokale gråbonde udtalte, ”Det er der ingen tvivl om! A var selv med til at grave ham ud[7]. Skeletterne er måske blevet genbegravet på stedet.

Først i 1970’erne begyndte der igen at opstå interesse for at undersøge kapellet nærmere. I 1970 havde komedien Svend, Knud og Valdemar bragt historien og ikke mindst smilet frem på alles læber, da Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og flere andre opførte teaterstykket ”“Svend, Knud og Valdemar“ eller „Kongemordet i Roskilde“ eller „Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange” fra 1887 på Danmarks Radio. Til indvielsen af Grathe Monumentet var vi så heldige at få en hilsen fra Jytte Abildstrøm, som spiller Valdemar den Store i stykket.

Den fornyede interesse for Grathe Kapel skyldes dog i særdeleshed ildsjælen og arkæologen Jens Vellev, som ivrigt har gennemsøgt diverse arkiver og magasiner for al viden om Grathe Kapel. Jens’ ihærdige arbejde medførte, at Museum Silkeborg i 2015 foretog en prøvegravning ved kapellet, og takket være daværende justitsminister Søren Pape Poulsen fik museet bevilliget knap 4 millioner kr. på finansloven til et stort formidlingsprojekt om Grathe Kapel og Slaget på Grathe Hede året efter.

Projektet bestod af to dele. En permanent udstilling på Museum Silkeborg Blicheregnen, som åbnede i 2019, og et stort landskabsprojekt, som blev indviet 23. oktober 2020.

Arkæologiske undersøgelser
Før den nye formidling kunne etableres i landskabet, måtte der en række arkæologiske undersøgelser til. Hvor stort havde kapellet været? Var der mange grave, måske ligefrem en hel kirkegård? Hvornår blev Kong Knaps Dige ved Haller Å opført? Undersøgelserne ved Kong Knaps dige og Grathe Kapel er tidligere blevet beskrevet i Museum Silkeborgs årsskrifter[8].

Konklusionen på udgravningen ved Kong Knaps Dige var, at voldanlægget – som forventet – nok er blevet bygget i jernalderen, men at det selvfølgelig godt kan have indgået i Slaget på Grathe Hede alligevel, som det antydes i nogle kilder. Udgravningerne ved kapellet i 2015, 2016 og 2019 viste, at der var tale om en lille kirkebygning med en forholdsvis stor kirkegård omkring, der var afgrænset af grøfter. Grathe Kapel var altså i middelalderen en lille sognekirke med op mod 700 begravede sognebørn på kirkegården. Men hvor boede alle disse folk?

Der har ikke været en Grathe landsby, der har hørt ind under Grathe sogn, men derimod en stor gård samt mange mindre gårde. Den store gård var Grågård. I dag bærer to gårde navnet, men indtil 1793 lå Grågård som én stor gård ved den nordlige bred af Hauge sø. Det ville derfor være interessant også at undersøge dette område, og på baggrund af original 1-kortet fra 1793, kunne vi se præcist, hvor skovlen skulle sættes i jorden.

I en kold og våd sensommer 2020 blev endnu en lille prøvegravning i Gratheprojektet udført. Fire søgegrøfter blev gravet hen over området, hvor den gamle Grågård havde ligget. Som forventet kunne vi først og fremmest se spor efter nedrivningen af den store Grågård. Området er i dag dyrket mark, hvilket det har det været siden udskiftningen fandt sted i 1793. For at gøre jorden klar til dyrkning, ryddede man meget pænt op efter sig, da man rev gården ned. Sporene fra nedrivningen sås derfor især som omrodet jord med små stykker tegl og andet restaffald i, blandt andet enkelte potteskår.

Arkæologer holder meget af potteskår, da de kan give et praj om hvilken tidsperiode de arkæologiske spor stammer fra. Potteskårene fra Grågård var typiske skår fra 1600/1700-tallet og stemmer altså overens med gården på kortet. Et enkelt potteskår kan dog være ældre, måske helt tilbage fra 1300-tallet, og her begynder det at blive spændende! Mon der kunne være spor efter den middelalderlige Grågård bevaret? Måske spor efter en gård, der stod der, da slaget ved Grathe Hede fandt sted i 1157? Ja, måske! Under nedbrydningslagene dukkede der i hvert fald flere stolpehuller op, der godt kunne se ud til at være fra en bygning af en type, der normalt dateres til 1000/1100-tallet. I skrivende stund er prøver udtaget fra stolpehullerne ved at blive 14C-dateret, og vi venter spændt på resultaterne!

Udstillingen
Efter de første arkæologiske undersøgelser begyndte udstillingen på Blicheregnen at tage form. Her kan man nu gå i dybden med den voldsomme borgerkrig og opleve spændende genstande fra perioden.

Man kommer på en tidsrejse tilbage til den tidligste middelalder, hvor kongemagten er eftertragtet, men usikker. Kejser, kirke og stormænd har alle interesser i magten, og vendiske sørøvere truer de danske kyster. Der er nok at se til som konge i Danmark, men Valdemar den Store og hans sønner får styr på det hele. Fortællingen understøttes af unikke genstande fra museets samlinger og fantastiske indlån fra Nationalmuseet, Nordjyllands Historiske Museum og Museum Østjylland. Man kan se nærmere på kampøkser, kongemagt og krigsførelse i middelalderen og selv prøve både kongens og dronningens krone. Børn kan prøve at finde den hemmelige tekst og til sidst kåre den konge, de mener, har gjort det bedst.

Udstillingen blev åbnet i 2019 af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, som forhandlede finansieringen af projektet på plads på finansloven i 2016.

Læs mere om udstillingen.

Læs mere om museets årlige middeladermarked.

Grathe Kapel anno 2015
I 2015 så området ved Grathe Kapel helt anderledes ud, og adgangsforholdene var mildest talt ikke optimale. Mindestenen stod midt på en mark på en lille græshøj, og man kunne kun komme hen til den via den nærliggende gårdsplads. Når man så var kørt ind af den private indkørsel og havde parkeret bilen på familien Hobergs gårdsplads, kunne man gå ned til mindestenen og læse en smule om Slaget på Grathe Hede.

Det ville museet gerne lave om på, så der blev udarbejdet tegninger til, hvordan monumentet skulle se ud, og hvordan der skulle etableres p-pladser og en ny adgangsvej. Jorden omkring kapellet blev opkøbt, og p-pladser og vejforløb kom på plads. Der blev designet skilte og skrevet tekster, og der blev indkøbt særlige formidlingsmoduler med lykkehjul, solceller og håndsving, så man nu kan lytte til slaget og høre den spæde kirkeklokke, som den kan have lydt ved Grathe Kapel i middelalderen.

Grathe Monumentet
Når man i dag ankommer til Grathe Monumentet, parkerer man på den nye parkeringsplads på Grågårdevej og vandrer en tur gennem det historiske landskab. Er man dårligt gående, er der også mulighed for at parkere på en mindre parkeringsplads tættere på monumentet.

Skiltene på parkeringspladsen og ned til monumentet fortæller den blodige historie om borgerkrig, blodgilde og slaget på Grathe Hede, mens man nede ved kapellet får mere at vide om udgravningen af kirken og hører Saxos beretning fra det afgørende slag. Man kan også prøve lykken og se, hvilken skæbne man ville få i Danmarkshistorien, måske er man heldig og bliver Valdemar den Store.

Et af de lokale sagn fortæller, at Kong Knaps Dige, ikke langt fra Grathe Kapel, indgik i slaget, og det kan det have gjort, selvom diget er meget ældre. Her fortæller museet om diget og hærvejen, som diget ligger ved, midt imellem Grathe Kapel og den nuværende Grathe Hede. Formidlingen her er også en del af Grathe Hede – projektet.

Selve monumentet består i dag af kapellet, der er markeret med cortensstål, så man nu kan forestille sig, hvordan bygningen har ligget i landskabet, og kirkegården, som er markeret som en firkant omkring kirken. Det hele er omkranset af en lille jordvold med vilde blomster.

Grathe Monument og udstillingen Kampen om Magten – slaget på Grathe Hede bidrager sammen til en vigtig fortælling, som længe har været underbelyst, men som nu kan opleves på museet og ikke mindst ved selve Grathe Kapel i de skønne historiske omgivelser ved Hauge Sø.

Noter