Det spiste man

Madlavningen i jernalderen foregik bl.a. i lerkar på det åbne ildsted i huset. I kældre ved jernalderhusene har man fundet forråd af høstet korn, og vi ved, at Tollundmandens sidste måltid bestod af en grød lavet af bl.a. byg, hørfrø, frø af pileurt, sæddodder og havre. Fra Tollundmandens og grauballemandens sidste måltider ved vi at en lang række ukrudtsfrø som hyrdetaske, vejbred og flere andre arter også blev blandet i den grød, man spiste i jernalderen
I begyndelsen af jernalderen kværnede man mel på en skubbekværn. Det meste blev nok lavet til grød, mens det er mere usikkert om man bagte brød af melet. I århundrederne efter Kr. f. blev skubbekværnen udskiftet med en mere moderne drejekværn, som man havde set i brug i den romerske hær.

Vilde bær og frugter som hindbær, blåbær og æbler blev samlet ind og spist. Hasselnødder har sikkert været et godt kosttilskud.
Boede man nær havet, har man kunnet fisket, ligesom man indsamlede muslinger og østers langs kysten. Ved søerne inde i landet har man sikkert haft fiskegårde og ruser, som det meste af tiden passede sig selv og kunne sikre jernalderfolkene masser af fisk.

Husdyrene var vigtige i jernalderfolkenes økonomi og har foruden mælk og kød også givet råvarer i form af uld, skind, knogler og horn. Slagtning foregik om foråret og efteråret. Det kød, man ikke spiste med det samme, blev tørret eller røget og gemt til vinteren.
Mælk kunne drikkes med det samme, men meget blev lavet til ost, som kunne gemmes. Lerkar til at lave ost i - sikar - er blandt det, arkæologerne finder ved udgravninger.
Man jagtede vildt eller fangede det i opstillede fælder. De fortrukne byttedyr var vildsvin og hjorte, men også svaner, ænder og gæs blev jagtet. Også store rovfugle blev nedlagt, måske mest for at bruge de stive vingefjer som styrefjer til pilene.