Tollundmandens manglende højre tå er dukket op
Mandag d. 17. oktober modtog Museum Silkeborg en opringning som vakte mere end almindelig opmærksomhed. ”Jeg har Tollundmandens ene storetå. Er Museum Silkeborg interesseret i at få den?”
Det var museet. Få dage senere ramte nyheden hele Danmark, da det kom frem, at den manglende storetå var dukket op i Nivå. Nu var det jo ikke hvilken som helst tå, men netop Tollundmandens, og det gav naturligvis genlyd i pressen. Men hvordan kunne det være, at tåen ikke var på sin ejermand, men i årevis havde været i familien Brorson Christensens besiddelse? Årsagen skal vi tilbage til 1950 for at forklare.
Skåret i stykker efter obduktionen
Tollundmanden blev fundet i Bjældskovdal d. 6. maj 1950. På P.V. Globs foranledning blev liget og den tørv han lå i, transporteret til nationalmuseet, hvor konservator Knud Thorvildsen udgravede ham. Silkeborg Museum ønskede, at Nationalmuseet konserverede liget, så det kunne udstilles på det museum, der netop var under opbygning på Silkeborg Hovedgård. Nationalmuseets overinspektør Therkel Mathiassen, mente dog, at det ville være for makabert at udstille et komplet, delvist opløst lig for offentligheden og påpegede også, at man ikke vidste hvordan man rent praktisk skulle konservere liget. Det blev derfor foreslået at prøve at konservere hovedet, som så siden kunne udstilles. Og sådan blev det. Efter endt obduktion på Bispebjerg Hospital, skar man Tollundmanden op i flere dele. Hovedet blev savet af og med stort held konserveret af Børge Brorson Christensen og Knud Thorvildsen, og kunne i juni 1952 vende hjem til Silkeborg hvor det blev udstilles på museet, sammen med huen, hængningsrebet og bæltet. Hvad der skete med de øvrige dele, var der i første omgang ikke nogen der bekymrede sig om.
Tollundmanden som han i dag ses udstillet på Museum Silkeborg.
Tollundmanden samles igen, men hvor er højre tå?
I 1980erne begyndte daværende museumsdirektør Christian Fischer dog at eftersøge de manglende dele af Tollundmanden. Lidt efter lidt lykkedes det at lokalisere de fleste af delene, bl.a. på Nationalmuseet og på Normalanatomisk Institut. Kun de indre organer og storetåen fra højre fod, der tydeligt var savet af, dukkede aldrig op.
Rygter ville vide, at konservator B. Brorson Christensen havde gået rundt med den, og at han angiveligt var begravet med den i vestelommen, men egentlig viden om tåens skæbne, havde man ikke.
Ikke før telefonopkaldet d. 17. oktober 2016. Her kunne B. Brorson Christensens datter, Birte Brorson Christensen fortælle, at den i alle årene havde været i familiens besiddelse.
”Jeg kan huske at den var en del af min barndom”
Birte Brorson Christensen kunne fortælle, at hendes far havde haft den ene fod stående på skrivebordet i et glas med en blå væske. Han forskede i konserveringsmetoder, og han har formentlig efter endt konservering skåret tåen af, måske for at følge hvordan den holdt sig. Hun kunne også huske, at han havde gået rundt med både den og træstykker fra vikingeskibene fra Skuldelev i Slåbroklommen og ofte havde taget dem op og lagt dem på bordet når han spiste.
Birte og Nis Brorson Christensen hilser på Tollundmanden den dag de afleverede storetåen til Museum Silkeborg. Siddende på hug er det Museumsdirektør Ole Nielsen.
Efter faderens død, har tåen været i hans enkes bo og i forbindelse med oprydning efter hendes død, dukkede tåen så op igen.
Scanning viser at det er den rigtige tå
Kort tid efter at tåen var kommet til Silkeborg, blev tåen og den resterende del af foden scannet på Silkeborg Sygehus, for at se om det var den rigtige tå. Det var det heldigvis. Vi kunne enddog konstatere, at det ikke alene var den rigtige tå, men også, at den måtte være skilt fra foden efter hele foden var blevet konserveret.
Følg os her: