Konserveringen af Tollundmanden
Da man fandt Tollundmanden i 1950, havde man aldrig prøvet at konservere moselig i Danmark. I 1800-tallet havde man forsøgt i Tyskland. Her havde man prøvet at bevare et moselig ved at ryge det, ligesom man ryger et stykke kød, for man vidste, at røg kunne forhindre organiske ting i at rådne. Det lykkedes, men rygningen medførte, at moseliget tørrede ud og skrumpede ind.
For at bevare et moselig måtte man finde et fast stof til at erstatte det mosevand, der udfyldte hulrummet i cellerne. Forsvandt mosevandet uden at blive erstattet af noget andet, ville der ske det samme, som hvis man tager blomster op af en vase og lader dem tørre - de mister farven og skrumper ind. På Nationalmuseet havde man indvilget i at forsøge at konservere hans hoved, og det ville man gøre ved at prøve at erstatte mosevandet i cellerne med voks. Men da smeltet voks ikke vil blande sig med mosevand, måtte de gå en omvej: først lagde de hovedet i alkohol, som fortrængte mosevandet, dernæst i opløsningsvæsken toluolen, der så igen blev erstattet med flydende paraffin. Nu var der en væske inde i cellerne, der kunne blandes med voks. Man valgte at bruge bivoks, der smelter og er letflydende ved 83 grader, og som er meget holdbart. Arkæologer har for eksempel fundet et lys af bivoks fra vikingetiden, som har holdt sig i mere end 1.000 år i jorden. Den smeltede bivoks trængte altså ind i cellerne og erstattede paraffinen.
Efter et halvt års konservering kunne man i 1951 omkring juletid tage Tollundmandens hoved op af den kasserolle, det havde stået i. Det blev kølet af, og man vaskede den voks af, der sad uden på huden. Det viste sig nu, at det var lykkedes at bevare hovedet perfekt: alle ansigtstræk var bevarede, men som helhed var hovedet skrumpet omkring 12%.
Foruden hovedet blev fødderne og en tommelfinger bevaret. Resten af kroppen tørrede ind.
Desværre blev kroppen ikke konserveret, men tørrede ud, så næsten kun knoglerne blev tilbage. Det gav dog den fordel, at de ukonserverede knogler og indtørrede bløddele i fremtiden kan give forskerne mulighed for at lave nye undersøgelser af Tollundmanden.
Senere har Silkeborg Museum valgt at genskabe kroppen, så hovedet nu er udstillet sammen med en rekonstruktion af kroppen. Det giver en langt bedre fornemmelse af, hvordan han så ud, da han blev fundet, og det gør det muligt i højere grad at fokusere på hans fantastiske hoved end undre sig over, hvor resten af ham er.
Følg os her: