På Tollundmandens tid

Hvordan levede Tollundmanden i den første del af jernalderen?

Jernalderen varede fra omkring år 500 før til 800 efter Kristi fødsel. Navnet "jernalderen" hænger sammen med, at man efter bronzealderens afslutning fandt ud af at bruge jern til huggende og skærende redskaber. Tollundmanden levede i den første del af jernalderen. Man har givet jernalderen navne efter de folkeslag, der har haft mest indflydelse på de forskellige perioder. Tollundmandens tid, den første del af jernalderen, har man kaldt keltisk jernalder eller førromersk jernalder.

Den keltiske jernalder varede fra omkring år 500 før Kristus til Kristi fødsel. Tiden er opkaldt efter kelterne, som boede i Centraleuropa, først og fremmest Tjekkiet, Slovakiet, Sydtyskland, Schweiz, Norditalien, Frankrig og England.
Perioden fra år 1 til omkring år 400 efter Kristus kaldes romersk jernalder efter romerne, som havde underlagt sig det meste af Europa, fra landene rundt om Middelhavet og op til Rhinen i Nordtyskland.
Herefter fulgte den germanske jernalder fra omkring år 400 til 800 efter Kristus.
Germanerne var bosiddende i Tyskland og Nordeuropa, og efter romerrigets fald var de den dominerende magt i Nordeuropa. De hjemlige jernalderfolk regnes med til Germanerne.
En lang række udgravninger har vist, at størstedelen af Jylland var befolket i den tidlige jernalder.
Husene var rektangulære, anlagt i retningen øst - vest med en længde på op mod 20 meter - væggene var lerklinede og taget dækket af strå eller lyng. Husene kunne ligge enkeltvis, men lå oftest i regulære landsbyer.
De enkelte huse var delt op i to halvdele - i den ene halvdel var der stald, hvor kreaturerne har stået i båse - i den anden halvdel har familiens opholdssted været.
Omkring ildstedet midt i rummet har livet udfoldet sig. Man har kogt og stegt over ilden, som også har givet varme, og langs væggene har man haft sovesteder.

Som fundet af Tollundmanden viser, har menneskene ikke set meget anderledes ud i jernalderen, end de gør i dag.
Hverdagen i jernalderen har været travl. Man stod op sammen med solen, samtidig med at hanen galede. Man har sikkert begyndt dagen med fodre kreaturerne. Alle har hjulpet til, og været trætte når solen gik ned, og man sad omkring ildstedet og hørte på historier, inden man lagde sig til at sove.
I kældre ved jernalderhusene har man fundet forråd af høstet korn, og vi ved, at Tollundmandens sidste måltid bestod af en grød lavet af bl.a. byg, hørfrø, frø af pileurt, sæddodder og havre. Man har dog også haft mange andre ting på menukortet.
Til dyrkning af markerne havde jernalderbonden en ard – en slags plov, trukket af okser. Han havde køer, får, geder, svin og heste, og hunden har været hans tro følgesvend. Man tilbad mange guder men vi ved ikke med sikkerhed, hvilke guder, der har været tale om. Man ofrede til guderne i moserne, for at holde sig gode venner med dem. Oftest var det lerkar med mad, der blev ofret, men også husdyr eller dele af husdyrene blev ofret. Måske blev der holdt fester og ritualer til gudernes ære. Nogle gange blev der ofret mennesker, som fundet af Tollundmanden viser.
Ved dødsfald i jernalderen blev liget brændt på bålet, aske og knogler blev lagt i en urne og begravet. Dette skete dog ikke for Tollundmanden og de andre moselig man har fundet, hvilket tyder på, at de er blevet ofret til guderne.
Der var krig mange steder i Europa på Tollundmandens tid, og også i Danmark er det gået voldsomt for sig. Man har fundet masser af våben og udstyr der er ofret i moserne efter regulære slag.