Tollundmanden 70 år

Hvorfor skulle Tollundmanden dø?

Illustration Niels Bach

Vi ved hvordan Tollundmanden døde. Han døde ved hængning en vinterdag eller en dag i det tidlige forår. Kort tid efter hængningen blevet han skåret ned. Nogen lukkede hans øjne og mund og lagde ham i sovestilling i en gammel tørvegrav. Men hvorfor han blev hængt er straks sværere at svare på. Var Tollundmanden en forbryder? Hængte man ham for at slippe af med ham? Begik han selvmord, eller var han et offer til en gud, man gerne ville holde sig gode venner med? Vi har intet skriftligt materiale fra Tollundmandens tid i Danmark, men i Romerriget i Italien var der på den tid folk, der kunne skrive og læse. En af dem var Cornelius Tacitus, som nedskrev beretninger, som han hørte fra handelsfolk, der besøgte Nordeuropa. Handelsfolkene fortalte om de vilde stammefolk der boede mod nord.

Nogen skar Tollundmanden ned, lagde ham i sovestilling, lukkede hans mund og øjne og placerede ham på bunden af en tørvegrav, tilsyneladende kun iført et bælte, en hue og det reb han blev hængt i. Foto Lennart Larsen.

Tacitus skrev bl.a.: "forrædere og overløbere hænger de i træer, kujoner (feje), krigsrædde (bange for at gå i krig) og unaturligt utugtige sænker de i smudsige sumpe med grenværk lagt ovenpå ". Et andet sted skriver Tacitus, at en germansk stamme, semnonerne (i Nordtyskland), ofrede mennesker. Begge beretninger kan passe på Tollundmanden og mange af de andre moselig, men Tacitus skrev sin beretning omkring 400 år efter, at Tollundmanden var død. Hvis noget af det, Tacitus beretter, skulle passe på Tollundmanden, så må det nok være den sidste beretning. For ét står fast - Tollundmandens samtidige kan ikke have været uvenner med ham - på trods af at de hængte ham! Det er svært at forestille sig, at de ville have båret ham ud i mosen og omhyggeligt anbragt ham i den sovestilling, som han blev fundet i, hvis de havde anset ham for at være en forbryder.En del retsmedicinere mener desuden, at de efter al sandsynlighed også har lukket hans øjne og mund. Når vi tager alt dette i betragtning, betyder det, at den mest sandsynlige forklaring er, at han er blevet ofret til en gud/guder. Hvem denne gud eller disse guder var, kan vi ikke sige med sikkerhed, men udbredelsen af moselig i Danmark viser, at de findes i de områder, hvor man i jernalderen har gravet tørv. Det er derfor nemt at forestille sig, at disse mennesker netop er takofringer til guden til gengæld for den tørv, man gravede op af gudens mose. Eller måske er han blevet ofret i vinteren for at bede guderne om at det snart skulle blive forår med vækst og varme. Han sidste måltid bestod af en grød eller vælling af frø og kornsorter - noget som meget vel kunne være den typiske kost om vinteren, hvor kødforrådet og det meste andet er sluppet op.