De danske nyheder på BBC bliver brat afbrudt om aftenen 4. maj 1945, da et telegram tikker ind. De tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Det bliver fejret rundt i hele landet. Folk strømmer ud på torve og pladser, og mørklægningsgardiner rives ned. Der tændes lys i vinduerne, lige som vi gør i aften på Museum Silkeborg.

Endelig kunne man sige farvel til fem års besættelse, og de tyske soldater kunne vende hjem til et sønderbombet land.

En mindre skare modstandsfolk over hele landet havde sat livet på spil imod besættelsesmagten - de modtog våben, foretog sabotage, gemte desertører og flygtninge, uddelte illegale blade, transporterede våben og meget andet. 

På Blicheregnen gjorde modstandsfolkene sig klar til dagen efter, hvor man endnu ikke vidste, om besættelsesmagten ville overgive sig uden kamp. På Torvet i Kjellerup summede det om aftenen af glæde og uro. Ingen vidste, hvad der ville ske. Tyskerne var talstærkt repræsenteret i byen, men forholdte sig indtil videre passive.

Om morgenen 5. maj samlede modstandsfolkene sig i Dalsgård skov udenfor Kjellerup, hvor de gjorde klar til at indtage byen. Tyskerne overgav sig uden kamp, og man kunne gå i gang med den liste med 30 navne på, som man havde fået fra modstandsfolkene i Viborg.

Den øverste på listen var byens berygtede kæmner, som var radioekspert, sprogkyndig og tysk spion, men mange andre blev også snart arresteret. Flere piger blev overfaldet, hånet og klippet, indtil modstandsfolkene fik det stoppet. I dagene efter Befrielsen herskede kaos og selvjustits, men langsomt kom der igen ro og orden til.

I særudstillingen "Hilsen til Tune - modstand på Blicheregnen" kan man finde ud af meget mere om Besættelsen og Befrielsen på Blicheregnen.